Spille-blog

En nørdet fortælling om min hobby

torsdag, maj 03, 2007

Kiss Me, Hardy!

Jeg spillede Kiss Me, Hardy! med Frede. Jeg havde en fransk eskadre - et linjeskib og to fregatter - som skulle forsøge at undslippe en havn blokeret af to engelske skibe. Det gik da også fint med at sejle ud af havnen, men så gik det også stærkt ned ad bakke. Uranie, min forreste fregat, som ikke var bemandet med de bedste sømænd, blev fanget mellem de to engelske skibe og blev udsat for 2 bredsider fra fronten af skibet. Det kunne skibet ikke holde til og det sank. Så var det op til Triomphant og Belle Poule at redde den franske ære. Det gik dog heller ikke så godt. Belle Poule fik skudt sin ene mast væk af en dygtig engelsk kanonskytte og måtte forlade kampen. Triomphant kunne kun forsøge at slippe væk fra de noget bedre engelske sømænd. Det lykkedes for en skamskudt Triomphant at luske væk i ly af mørket med sin vigtige last.

Uranie bliver skamskudt
Miniatures

Etiketter: ,

onsdag, maj 02, 2007

Maling: Franske skibe

Jeg har malet og baset tre skibe mere til min franske napoleonskrigseskadron. Det er to fregatter og et linjeskib. Alle fra Rod Langton.

Franske skibe
Miniatures

Etiketter: ,

torsdag, januar 11, 2007

Kiss Me Hardy

Frede og jeg spillede Kiss Me Hardy under Sørens vejledning. Frede havde to engelske linieskibe med 74 kanoner hver og jeg havde tre franske ditto. Spillet er som de andre spil fra Too Fat Lardies kortbaseret og flyder godt og elegant.
Gud er åbenbart på Englands side for vinden skiftede konstant retning og typisk så jeg skulle sejle op imod vinden. Det kostede et par knækkede master.
Vi havde begge et linieskib som strøg flaget. Derudover var et af mine skibe slemt medtaget. Mit resterende nogenlunde udskadte skib ville nok have svært ved at tage kampen op med de britiske elitesømænd. Så lad os kalde det uafgjort.
Så nu skal vi have lavet en bestilling på nogle skibe fra Rod Langton.

Etiketter: ,