Jeg spillede et spil Vietnam-skirmish med Two Hour Wargames' regelsæt FNG. Jeg kommanderede en del af den amerikanske side sammen med Thorbjørn, Junker og Lars. Mikael havde NVA.

Frede og jeg spillede Talavera med det fulde regelsæt. GA er et rigtigt godt spil som belønner historisk taktik og spiller som man læser om slaget. Godt spil endnu en gang. Ser frem til næste slag. Måske endnu et af de mindre fra felttoget i Spanien

Efter succesen med Nuts! fandt jeg Six Gun Sound frem igen. Det er et ret gammelt spil også fra Two Hour Wargames, men det er simpelthen elendigt redigeret. Det er faktisk uspilleligt uden at have spillet et af deres andre spil. Så efter at have spille Nuts! prøvede Frede og jeg igen. Vi spillede to spil - det første uden de store ændringer og det andet spil med Impact Ratings fra Nuts! Spillene gik fint. De var dog meget hurtige og meget blodige, så jeg har en fornemmelse af at der mangler noget. Så jeg har bestilt Gutshot fra Hawgleg Publishing.

Six Gun Sound

Jeg introducerede Thorbjørn og Søren (og lidt mig selv) til Two Hour Wargames' Nuts! Det er et fint, elegant og hurtigt WW2 skirmishspil, som jeg tror vi skal spille lidt mere. Så kan Thorbjørn også få luftet sine 28mm figurer.

Orla kom forbi FROB med en stak Flames of War bøger og figurer under armen for at lave lidt demo. Frede og jeg tog et 600 points spil - amerikanere mod russere. Jeg tog kommandoen over en flok SMG-bevæbnede russiske infanterister, lidt ingenørtropper, feltkanoner og en håndfuld SU-122ere. Frede havde lidt infanteri, HMGs og Shermans.
Jeg måtte frem over stepperne, da jeg ikke kunne skyde så langt. Jeg tog svære tab henover bordet og mistede det sidste af mit infanteri i nærkamp. Da jeg de dog gjort en del skade og pludselig knækkede amerikanernes moral. De måtte trække sig fra slagmarken og jeg fik endelig en sejr over Frede i et historisk spil.

Spillet flyder godt og er et fint supplement til I Ain't Been Shot, Mum! når vi gerne vil have flere figurer på bordet. Det er nok ikke sidste gang jeg spiller.

Russerne rykker frem

Jeg spillede Kiss Me, Hardy! med Frede. Jeg havde en fransk eskadre - et linjeskib og to fregatter - som skulle forsøge at undslippe en havn blokeret af to engelske skibe. Det gik da også fint med at sejle ud af havnen, men så gik det også stærkt ned ad bakke. Uranie, min forreste fregat, som ikke var bemandet med de bedste sømænd, blev fanget mellem de to engelske skibe og blev udsat for 2 bredsider fra fronten af skibet. Det kunne skibet ikke holde til og det sank. Så var det op til Triomphant og Belle Poule at redde den franske ære. Det gik dog heller ikke så godt. Belle Poule fik skudt sin ene mast væk af en dygtig engelsk kanonskytte og måtte forlade kampen. Triomphant kunne kun forsøge at slippe væk fra de noget bedre engelske sømænd. Det lykkedes for en skamskudt Triomphant at luske væk i ly af mørket med sin vigtige last.

Uranie bliver skamskudt

Oversigt over midten. Pratzen-højderne øverst. Soults korps nederst

Vi stablede et stort spil Grande Armee på benene i FROB. Vi besluttede os for at spille Austerlitz, da vi har flest franskmænd, russere og østrigere. Godt nok ikke i 1805-uniformer, men hvem bekymrer sig om det?

Vi endte med 6 spillere - 3 gamle og 3 nye. Jeg havde kommandoen over franskmændene sammen med Charif og Stefan. Frede havde de allierede sammen med Thorbjørn og Lars.

I begyndelsen af slaget var det egentligt meget lige. På højreflanke kæmpede Davouts korps mod Buxhovdens kolonne om landsbyerne Sokolnitz og Telnitz. Davout havde fordelen af at forsvare byerne mod Buxhovdens overmagt. Han holdt Buxhovden fra at gøre et gennembrud det meste af formiddagen.

Ved siden af Davouts korps var Soults korps placeret foran Pratzen-højderne. Han udviste dog ikke meget initiativ og brugte det meste af formiddagen på at kigge på de russisk-østrigske styrker på højdedragene foran ham.

Bernadottes & Lannes i kamp med Bagration. Konstantins kejsergarde bagerst og Bessieres garde til højre

På venstre flanke havde Bernadotte meget svært ved at rykke frem og støtte Lannes korps som hurtigt kom op at toppes med Bagrations korps og Konstantins kejsergarde.

I midten afventede Murats reservekavaleri situationen. Bessieres havde kommandoen over den franske kejsergarde, men havde åbenbart ikke forstået at han skulle være reserve. Istedet blæste han til angreb og rykkede frem mod Pratzen-højderne. Det inviterede til et angreb fra Lichtensteins kyrasserdivision, som forårsagede slemme tab på den ene gardegrenaderbrigade.

Kampen er i gang

Der var nu kamp især på fløjene og begge sider tog store tab. Sådan gik det nogle timer indtil tågen lettede og Kutusov ikke havde så meget overskud til at styre kampen. Den chance lod Napoleon ikke løbe fra sig og han forsøgte at få kejsergarden til at gøre et gennembrud. Det var forgæves og Bessieres måtte lade livet i den spildte kamp.

Oversigt over slagmarken. Frankrig til højre.

Den allierede side havde bragt sine reserver ind i kampen og havde derfor ikke mulighed for at lukke hullerne i linjen. Størsteparten af de allierede tropper var drevet på flugt. Kun artilleribatterierne og enkelte af Buxhovdens styrker var tilbage. Franskmændene havde også lidt store tab, men de allierede opgav slagmarken og trak sig tilbage. En mindre sejr til Napoleon.

Kampen fortsætter på venstre flanke

Godt spil, som ikke tog mere end 5 timer inkl. opstilling og forklaring af regler til 3 nye spillere. Så det gentager vi senere. Måske skal vi lige nå at have en refight af Austerlitz inden vi spiller Waterloo i junbi. Det var ihvertfald fedt at se så mange figurer på bordet.

Jeg har malet lidt flere franskmænd, så jeg har nok til at spille Austerlitz. Jeg har malet 13 brigader linjeinfanteri, 2 gardebrigader, 1 kavalerigardebrigade, 1 dragonbrigade og 4 korpskommandører. Linjeinfanteriet er fra Baccus og resten er fra Adler.

Fransk linjeinfanteri

Gardekavaleri og dragoner

Gardeinfanteri

Korpskommandører

Tyskerne rammer den russiske kamplinje.

Jeg umpirede et spil IABSM med Thorbjørn og Søren. Det var et gennembrudsscenarie hvor de tyske styrker under Thorbjørns kommando skulle slå hul igennem Sørens russiske linier. Vi havde måske slået et lidt for stort brød op. Vi nåede i hvert fald ikke at blive færdige med spillet. Vi skulle nok have haft en tre-fire timer mere. Men underholdende var det.

Det tyske angreb blev bremset af de russiske forposter, som dog måtte bukke under for overmagten. Vi måtte dog stoppe inden tyskerne kunne få bragt deres artilleri og panser i spil. Næste gang vi kun har en tre-fire timer må vi nok nøjes med et kompagni på hver side i stedet for to kompagnier plus støtte russerne havde.

Frede og jeg spillede slaget ved La Coruna 16. januar 1809. Det var et mindre slag med cirka 16.000 på hver side. Frede havde kommandoen over de engelske styrker, som agerede arrieregarde for den britiske hær, der skulle undsættes af flåden. Jeg havde kommandoen over de franske styrker anført af marskal Soult, som skulle nedkæmpe den britiske hær.

Den franske fremrykning

General Moore havde forankret sine to divisioner foran Monte Mero højderne omkring landsbyerne Elvina og Piedralonga. Brigaderne i landsbyerne ville være svære at få slået på flugt, så jeg måtte først og fremmest koncentrere mig om styrkerne uden for. General Mermet tog sin division og rykkede frem mod Elvina for at indtage stillingen. Flankerne blev beskyttet af General Merle og General Delabourdes divisioner. Soult fulgte efter med hovedkvarteret og kavalerireserven.

Det franske angreb gik ikke helt som ventet. Et par angrebsivrige britiske brigadechefer satte et angreb ind mod de fremrykkede franske styrker og fik slået et hul centralt i den franske linie. Det var General Moore ikke sen til at udnytte og valgte at fortsætte angrebet. Angreb er vel også det bedste forsvar. General Delabourdes division som rykkede frem mod Piedralonga blev slået må flugt og forsøgte at trække sig tilbage til Penasquedo-højderne for at få styr på tropperne. Det lykkedes dog ikke, da de blev skarpt forfulgt af Bairds division med højlændere i front. De fortsatte angrebet på Delabourdes styrker indtil den bitre ende.

På venstre fløj udspillede kampen sig omkring Elvina. Både Merle og Mermets division forsøgte at få skubbet Hopes division væk fra landsbyen. Det lykkedes efter en del timers kamp, men det kostede mange tab på både britisk og fransk side. Merles division blev helt udslettet i forsøget på at tage Elvina. Soult rykkede frem med kavalerireserven for at sætte nådesstødet ind. Undervejs gav han kommandoen over kavaleriet til General Merle, der pludselig var blevet ledig. Så kunne Soult koncentrere sig om at lede slaget.

Elvina er faldet

Frede og jeg spillede Kiss Me Hardy under Sørens vejledning. Frede havde to engelske linieskibe med 74 kanoner hver og jeg havde tre franske ditto. Spillet er som de andre spil fra Too Fat Lardies kortbaseret og flyder godt og elegant.
Gud er åbenbart på Englands side for vinden skiftede konstant retning og typisk så jeg skulle sejle op imod vinden. Det kostede et par knækkede master.
Vi havde begge et linieskib som strøg flaget. Derudover var et af mine skibe slemt medtaget. Mit resterende nogenlunde udskadte skib ville nok have svært ved at tage kampen op med de britiske elitesømænd. Så lad os kalde det uafgjort.
Så nu skal vi have lavet en bestilling på nogle skibe fra Rod Langton.

IABSM

Thorbjørn havde strikket et Market Garden scenarie sammen så Frede kunne få prøvet sine ombasede amerikanere. De tyske styrker havde hidden deployment, så Thorbjørn ville gerne være Umpire. Derfor tog jeg kommandoen over de tyske styrker. Min opgave var at holde en lille landsby og ødelægge så mange af de amerikanske panserstyrker inden jeg fik forstærkninger fra 15. panserdivision.

Scenariet var måske lidt for svært for amerikanerne. Derfor besluttede vi at droppe de tyske forstærkninger undervejs for at gøre scenariet lidt mere lige. Jeg lod amerikanerne komme tæt på før jeg åbnede op med rifler og MG42ere. Min PAK40 fik også skudt en Sherman i brand inden den blev overmandet af amerikansk infanteri.

Jeg havde også en Tiger, som dog havde motorproblemer. Heldigvis fik jeg startet den igen, da den var nødvendig for at stoppe de amerikanske panserstyrker. Den fik taget en M10 tankdestroyer ud inden den selv blev ramt af et fatalt bazookaskud.

Det lykkedes mig ikke at forsvare landsbyen, men jeg fik da ødelagt nogle amerikanske kampvogne. Så vi kaldte det uafgjort.

Kampens sene fase

Frede og jeg spillede et slag Grande Armee for at lære regler og give malemotivation. Vi spillede et mindre slag med 3 store britiske divisioner mod 2 små franske korps et sted i Spanien i 1808.

Jeg rykkede mine to korps frem til en korsvej i kanonafstand fra briterne. Det var så min plan at få blødt de britiske styrker op med Napoleons døtre - mine 4 batterier 12 punds kanoner. Den plan gik dog hurtigt i vasken. Oudinot, som havde kommandoen over venstre korps, blæste til angreb og rykkede frem mod den britiske division overfor. De to styrker kæmpede hårdt med svære tab på begge sider. Det britiske artilleri havde dog overtaget hvilket de franske styrker fik at føle. Oudinots korps blev slemt skadet af det britiske modangreb og flere brigader bukkede under.

På højre flanke under Ney gik det lidt bedre. Det lykkedes at beskyde de britiske linier, men desværre ikke til maksimal effekt. De britiske artilleriskytter var derimod noget bedre. De var noget bedre til at ramme. Det opmuntrede åbenbart divisionskommandøren som sendte sin division frem mod franskmændene. Det fik nogenlunde samme resultat som på venstre flanke. Begge sider blev slemt skadede, men den britiske reservedivision kunne bringe sine tropper i stilling og fik sat et kavaleriangreb ind. Det viste sig at knække det franske mod og henad eftermiddagen gav franskmændene op og trak sig fra slagmarken.

Et godt spil som jeg tabte mest pga. mit venstre korps' utilsigtede angreb.

Jeg introducerede Nicolai A til Grande Armee. Nicolai havde lånt Roars russere og vi spillede et lille spil med to korps per side.

Panzer i brand

Jeg fandt mine 6mm WW2 figurer frem fra gemmerne og tog et spil med Thorbjørn. Han tog et britisk Armoured Regiment og jeg tog kommandoen over et tysk Panzerregiment. Vores styrker var primært kampvogne, men vi havde dog begge en smule motoriseret/mekaniseret infanteri, som dog ikke rigtigt kom i spil. Thorbjørns styrker bestod af M3 Grants, Crusader II, M5 Stuarts og nogle armoured cars. Jeg havde nogle PzIIf, PzIIIg, PzIVd, Marder II og en enkelt Tiger.
De britiske styrker rykkede hurtigt frem og indtog en landsby i midten af slagmarken. Jeg rykkede mere forsigtigt frem og forsøgte at skyde nogle af de britiske kampvogne i brand uden held.
Istedet rykkede de britiske kampvogne frem og smadrede en del af begge mine flanker. Men mit center holdt og jeg kunne sætte et modangreb ind med en af mine panzerbataljoner. Kort efter stod et Grant-kompagni og brændte.
Kampen bølgede frem og tilbage med masser af tab til begge sider. Det lykkedes dog tyskerne at få overtaget til sidst. Det skyldtes til dels deres længere rækkevidde på deres kanoner. Men spillet flød og næste gang kan vi tage noget artilleri og luftstøtte med.

IABSM

Thorbjørn, Frede, Roar og jeg spillede et spil IABSM. Det drejede sig denne gang om et meeting engagement ved en bro over floden Sudost lidt uden for Briansk i Rusland. Tyskerne (Thorbjørn og Roar) havde et forstærket kompagni med en deling Panzer IVf2 og en enkelt Panter. Russerne (Frede og jeg) havde to kompagnier infanteri og 3 T34'ere og 3 SU-76.
I begyndelsen rykkede begge styrker ret hurtigt frem mod hinanden imens vi hver især forsøgte at opdage fjendens styrker.
Det kom ret hurtigt til kamp mellem en deling russiske riffelskytter og den tyske deling PzIV på venstre flanke. Infanteriet gik i dækning for de kampvogne de ikke kunne gøre noget ved. Godt nok blev infanteriet pinned, men de tog ikke så mange tab. De kunne bare håbe på støtte fra den deling T-34 der var bag dem.
På højre flanke stod den på heftig kamp på en skovklædt bakke. To delinger russiske SMG-skytter kæmpede en heftig kamp mod en deling SS-mænd og to delinger Wehrmacht-folk. Der var store tab på begge sider, men forstærkninger var på vej på den russiske side.
I midten tog en deling russiske riffelskytter kontrollen over den centrale bro, som var objektivet. De tog godt nok en del ild fra nogle tyske MG42-sektioner. De blev dog neutraliseret af de russiske 120mm morterer.
Vi stoppede spillet inden vi blev helt færdige, da det blev sent. Det endte uafgjort - måske lidt til russernes fordel. Men et godt spil. Dog tog det lidt længere tid end ventet, da vi var fire spillere.

Russisk fremrykning på højre flanke

Det var tid til endnu et spil IABSM mod Thorbjørns tyskere på de nye terrænplader han har lavet. Denne gang spillede vi et russisk angreb på en tyskbesat skov et sted i Sovjetunionen i 1943. Thorbjørn havde et forstærket værnemagtskompagni og jeg havde to kompagnier med støtte.
Jeg havde planlagt at rykke forsigtigt frem med mine rigtige styrker og så bruge mine blinds til at spejde med. Jeg ville også få mit artilleri kaldt ind hurtigt, mens det havde en chance for at støtte mit angreb. Det lykkedes dog aldrig.
Det lykkedes mig derimod hurtigt at få et overtag på min højre flanke. To delinger SMG-skytter rykkede hastigt frem mod en fremskudt tysk stilling i en mindre skov. De kunne ikke holde til den voldsomme ild fra den russiske maskingpistolhorde og måtte lade livet. Da min T-34 deling også tog sig af den enlige tyske PzIII, så var kysten klar til en hurtig fremrykning. På venstre flanke gik mit infanteri i stå, da de ikke ville rykke frem uden panserstøtte. Men mine SU-76ere ville ikke rykke frem af frygt for en tysk PAK, som havde skudt en enkelt SU-76 i brand.
I midten rykkede jeg lidt frem med et par infanteridelinger indtil min riffelkompagnichef besluttede sig for - sammen med en deling riffelskytter - at angribe en maskingeværstilling med bajonetterne. Men bare fordi man har en mulighed skal man ikke nødvendigvis benytte sig af den. Maskingeværilden mejede for mange russere ned og russerne overgav sig på skammeligste vis. Heldigvis for dem sikrede mine tapre maskinpistolskytter på højre flanke sejren for moderlandet og kammerat Stalin.

Russisk fremrykning på højre flanke

Et godt spil som endnu en gang viste hvor godt IABSM flyder. Det tog under tre timer at sætte op, spille og pakke ned igen. Vi havde over 200 figurer på bordet, så det må siges at være ret hurtigt. Jeg kan ikke anbefale IABSM nok.

Pinned russisk infanteri øverst til højre. Russisk angreb til venstre.

Thorbjørn og jeg spillede IABSM endnu en gang. Denne gang var det et russisk angreb på en tyskbesat landsby i sommeroffensiven 1943. Russerne skulle sikre en bro over en å. Vi havde begge to et forstærket kompagni med artilleristøtte. Vi spillede med blinds denne gang, da Thorbjørn havde lavet nogen som var lidt nemmere at have med at gøre.

Jeg rykkede frem over en bred front imens Thorbjørn brugte sine falske blinds til at forsøge at spotte mine styrker. Jeg havde en deling riffelskytter på højre flanke, venstre flanke og i midten. Bagved havde jeg en deling T-34'ere som transporterede SMG skytter. Min deling i midten blev standset af granater fra Thorbjørns morterer og ild fra hans infanteri. De tog efterhånden så mange tab at de var ubrugelige. På min højre flanke rykkede mine spejdere hastigt frem og fik overrasket en gruppe tyskere som tog heftige tab fra de mange maskinpistoler spejderne var bevæbnet med. Bag dem rykkede en deling infanteri frem, som fik uskadeliggjort den ene deling tysk infanteri. Desværre for dem fik tyskerne rykket en gruppe maskingeværer i stilling, som så kunne beskyde mit infanteri. Jeg kunne så ikke rykke frem før de var neutraliseret. Det ville jeg gøre med det batteri 120mm morterer jeg havde til rådighed. Min løjtnant var desværre ikke en god artillerispotter, så han fik ikke kaldt det effektivt ind. Jeg kunne derfor ikke gøre noget ved maskingeværerne og tog store tab, selvom jeg var i god dækning. Her viste IABSM sine sande farver. Vi brugte historisk taktik og spillet flød. Det var super.

På højre flanke fik mine T-34'ere skudt den enlige tyske PzIIIL og forsøgte at rykke frem over åen. To af mine tre kampvogne sad fast i åen, hvilket var skæbnesvangert. Ud af landsbyen rullede en Tiger, som ikke tog lang tid om at skyde mine T-34'ere i brand. Mit infanteri på venstre flanke havde overrasket de tyske morterer og neutraliseret dem. Men uden panser- og artilleristøtte kunne de ikke foretage et angreb på landsbyen. De tyske styrker var forskanset for godt, så angrebet måtte afblæses.

Det var et godt spil med historisk korrekt taktik og resultater uden at det tog lang tid. Så jeg bliver mere og mere overbevist om at I Ain't Been Shot, Mum! holder 100%.

De tre franske korps - Oudinot, Lannes og Ney

Roar, Thorbjørn, Thomas og jeg spillede et spil Grande Armee. Vi spillede et fiktivt scenarie hvor Rusland gik ind i Donau-felttoget på Østrigs side. Roar og Thorbjørn ledte koalitionen med fem små korps. Thomas og jeg styrede franskmændene med tre korps. Slaget stod en overskyet martsmorgen i 1809.

Frankrig (kommanderet af marskal Massena)vandt initiativet, men valgte at afvente koalitionens træk. Ærkehertug Karl havde åbenbart ikke fået skrevet sine ordrer tydeligt nok for feltmarskal Bellegarde på Østrigs venstre flanke valgte at trække sig tilbage. Franskmændenes rygte må have løbet i forvejen. Rosenbergs korps fulgte sine ordrer og rykkede frem mod de ventende franske styrker. På højre flanke rykkede russerne hastigt frem mod de franske linier for at komme tæt på så hurtigt som muligt.

Oudinots korps på den højre, franske flanke rykkede hurtigt frem, da han så Bellegardes tilbagetrækning. Måske kunne han hurtigt slå det tilbageværende østrigske korps? På venstre flanke rykkede Neys korps frem mod russerne for at lægge pres på dem med kanonild og skirmish-ild. Lannes kavalerikorps holdt sig i reserve.

Ney's styrker i kamp med russerne

Ved 11-tiden om formiddagen kiggede Massena udover sine styrker og syntes det så ganske godt ud. Han sendte ordrer afsted til Ney og Oudinot om at holde sig i ro beskyde de fjendtlige styrker med kanoner og skirmish-ild. Ney og Oudinot var åbenbart uenige. De ignorerede ordrerne og gik til angreb med bajonetter på de ret friske russiske og franske styrker. Det skulle vise sig at være en dårlig beslutning. Begge sider tog en del tab, men ikke noget der kunne skabe grobund for et gennembrud. I stedet blev både Neys og Oudinots korps slidt op af kampen. Oudinot var i den værste situation. Alene mod to østrigske korps kunne han ikke gøre ret meget for at redde sine styrker. Kavalerireserven havde også svært ved at nå frem i tide. Ney forsøgte lidt over middag at trække sit korps ud af kampen for at genvinde noget af sin styrke. Det ville have haft en god mulighed for succes, hvis ikke det var for Ledroux's brigade. Den var ret angrebslysten og gik til modangreb i stedet for at trække sig tilbage sammen med resten af korpset. Det lykkedes for brigaden at slå et par kosakangreb tilbage inden den måtte bukke under for overmagten.

På den anden flanke lykkedes det kavalerireserven at rykke tættere på østrigerne. Bellegardes korps trak sig dog tilbage fra de fremrykkende Cuirassiers og Chasseurs. Over middag lykkedes det dog kavaleriet at rette et desperat angreb mod Bellergardes friske korps. Det kostede slemme tab til begge sider. To brigader østrigske Cuirassiers kunne dog sætte et modangreb ind og tildele store tab til Lannes' kavalerikorps.

Oudinots korps i kamp med Bellegardes korps

Ved 14-tiden havde slaget raset med mere intensitet end planlagt i knap fem timer. Både den franske hær og koalitionshæren havde taget store tab og mange brigader havde mistet moralen og var stukket af. Det samme skulle vise sig at være tilfældet for både ærkehertug Karl og marskal Massena. Begge hærchefer gav ordrer til tilbagetrækning. Slaget var end med store tab og ingen sejr til nogen af siderne.

Situationen midtvejs

Jeg spillede et spil IABSM mod Thorbjørn. Han tog kommandoen over mine russere og jeg tog hans tyskere. Jeg havde to små platoons, en Pak40, en PzIv og en Tiger. Thorbjørn havde et kompagni riffelskytter, en SU-76 og en T-34. Jeg skulle forsvare en landsby mod de kommunistiske horder.
Mine styrker sad i god dækning fra de fremrykkende russere. Russerne havde lidt svært ved at få gang i de to delinger på flankerne. Centerdelingen rykkede hurtigt frem, men kom hurtigt under heftig beskydning fra den første tyske deling. Den russiske deling blev pinned lige uden for en lille skov og tog svære tab. De fik også gjort en del skade på tyskerne, men måtte lide nederlag. På højre flanke tog den russiske deling en del tab fra et velplaceret MG42. På venstre flanke lykkedes det en russisk deling at udmanøvrere de tyske styrker og på den måde rulle flanken op. På modsatte flanke satte russerne et kampvognsangreb ind. Inden angrebet gik igang løb den tyske Tiger tør for benzin, hvilket svækkede flanken. Det russiske angreb lykkedes at tage PzIV'eren ud. Et par gode manøvrer fra besætningen til panserværnskanonen fik bragt balance i regnskabet. Kombinationen af ild fra en PAK40 og Tigeren fik sat de to russiske kampvogne ud af spillet. I mellemtiden havde både de tyske og russiske styrker taget svære tab, men landsbyen var stadig i tyske hænder. Så vi stoppede og kaldte det en tysk sejr - omend en blodig en af slagsen.

Adler & Baccus Napoleonic French Command and Cavalry

Så fik jeg malet mine franske styrker til Grande Armee færdige. Men jeg skal nok have købt lidt mere, så vi kan spille nogle større slag. I forgrunden Napoleon og stab flankeret af 3 korpskommandører. I baggrunden tre brigader Cuirassiers fra Baccus.

Baccus Napoleonic French Infantry

Jeg har malet mere fransk infanteri til Grande Armee. Frakkerne er V Ultramarine Blue, opslag er V Gory Red, huden er C Suntanned Flesh, musketter er C Beige Brown, skjorter og remme er GW Skull White, rygsække er GW Snakebite Leather, overfrakke er GW Fortress Grey, flagørnen er GW Shining Gold, bajonetter og sabler er GW Mithril Silver, chakoter er V Black, pompomer er V Dark Green, GW Sunburst Yellow, V Gory Red, GW Blazing Orange, GW Warlock Purple eller GW Electric Blue, hårfarve er C Pale Sand. Baserne har fået en blanding af Woodland Scenics Earth, Dark Green og Yellow Flock, lidt GW Static Grass og lidt Woodland Scenics Dark Green Clump Foliage. Flagene er fra Baccus og baserne er fra East Riding Miniatures.

Adler Napoleonic French Artillery

Så har jeg noget artilleri klart til Grande Armee. Figurerne er denne gang fra Adler. De er godt sculpted, men Baccus' figurer er mere malevenlige. Adler er lidt billigere, men er til gengæld indpakket i silkepapir uden koder. Det tog en del tid at sortere figurer til de fem nationer fra samme bestilling. Men det gik. Farverne er de samme som hos infanteriet. Derudover er kanon og forstilling malet Vallejo Russian Green.

Russisk infanteri rykker frem

Mikael og jeg spillede en omgang IABSM. Jeg havde et par platoons russere med lidt panserstøtte og Mikael havde to små platoons + panser. Vi spillede bare et Meeting Engagement for at komme i gang. Det var meget balanceret til at begynde med, med så begyndte tyskernes bedre organisation at vise sig. De forreste russiske styrker blev skudt i smadder af et velplaceret MG med infanteristøtte. Det satte en bremse for den russiske fremrykning.
På venstre flanke udkæmpede panserstyrkerne et heftigt slag, hvor de mere eller mindre skiftedes til at sprænge en kampvogn i luften. Det resulterede i at alle russiske T34ere brød i brand, mens den sidste PzIV slap med skrækken. Der var også en lang panserduel mellem en Stug og en SU-76. Begge var ret ineffektive indtil Stug'en endelig ramte og fik ødelagt SU-76eren.
Russerne fik en del initiativ til sidst (læs: jeg vendte kun russiske kort) hvilket fik bragt infanteriet i bedre stilling. De fik derved ødelagt den ene tyske platoon, men tog selv svære tab. Tyskerne var i en lidt bedre situtation til sidst, men ingen af os ville kunne kalde det en sejr. Så vi kaldte det uafgjort og prøver igen senere.
IABSM er nok det WW2 regelsæt vi har ledt efter i årevis. Det flyder godt, giver gode resultater og vigtigst af alt - det går hurtigt. Det kan klart anbefales.

Baccus Napoleonic French Chasseurs a Cheval

Jeg har malet lidt kavaleri til Grande Armee. Denne gang er det noget af det franske, lette kavaleri - Chasseurs a Cheval. Hestene er GW Snakebite Leather og frakkerne er en blanding af Vallejo Russian Green og Goblin Green.

Baccus Napoleonic French Infantry

Jeg har malet noget fransk infanteri til Grande Armee. Frakkerne er Vallejo Ultramarine Blue, opslag er V Gory Red, huden er Coat d'arms Suntanned Flesh, musketter er C Beige Brown, skjorter og remme er GW Skull White, rygsække er GW Snakebite Leather, overfrakke er GW Fortress Grey, flagørnen er GW Shining Gold, bajonetter og sabler er GW Mithril Silver, chakoter er V Black, pompomer er V Dark Green, GW Sunburst Yellow eller C Gory Red, hårfarve er C Pale Sand og husardolman er GW Electric Blue. Baserne har fået en blanding af Woodland Scenics Earth, Dark Green og Yellow Flock, lidt GW Static Grass og lidt Woodland Scenics Dark Green Clump Foliage. Flagene er fra Baccus og baserne er fra East Riding Miniatures.

Roar og jeg spillede Grande Armee. Vi spillede det første scenarie fra Charles Grants Scenarios for Wargames - Positional Defence. Jeg spillede franskmændene som skulle angribe og indtage østrigernes position.
Fremrykningen mod de østrigske linier gik ikke så hurtigt. Undervejs valgte chefen for 1ste division - Morand - at holde pause i fremrykningen. Ikke bare en gang, men to. Kavalerireserven var heller ikke så entusiastiske, men det var ikke så vigtigt. Den store franske 1ste division nåede dog endeligt frem til fjenden og udvekslede kanonild med den østrigske division inden et charge fik drevet østrigerne væk fra deres befæstninger.
På den anden flanke rykkede de franske styrker også frem. Et fejlslagent angreb kostede det meste af en division. Det østrigske kavaleri - deriblandt to brigader kyrasserer - angreb det lette franske kavaleri og drev dem på flugt. Det åbnede op for det tunge franske kavaleri. De to franske kyrasserbrigader angreb og slog det østrigske kavaleri.
Heftig infanterikamp omkring landsbyen i midten fik også givet store tab til begge sider. Franskmændene havde dog flere styrker, hvilket betød at de kunne drive østrigerne på flugt. Henunder aften knækkede den østrigske moral og de forlod slagmarken.
Det var et godt, intenst slag med gode og dårlige beslutninger fra begge sider. Scenariet var nok ikke så godt balanceret. Østrigerne havde ikke nok styrker til at kunne stille et effektivt forsvar op. Lidt færre franske styrker og jeg tror det vil virke. Men Fast Play Grande Armee er et godt spil og vi vil snart begynde en kampagne i FROB.

Tyske dragoner og husarer

Jeg har malet lidt rytteri til de tyske småstater - 5 baser dragoner fra Mecklenburg og 2 baser husarer fra Hannover. Figurerne er henholdsvis Baccus Austrian Dragoons og French Hussars. Begge fra Baccus' napoleonskrigslinie.

Jeg har brugt følgende maling:
GW Snakebite Leather, Codex Grey, Enchanted Blue, Regal Blue, Sunburst Yellow, Boltgun Metal, Shining Gold, Goblin Green; Coat d'arms Beige Brown, Suntanned Flesh; Vallejo White, Black, Gory Red.

Frede og jeg prøvespillede fast play-udgaven af Grande Armee. Vi spillede et scenarie fra Donau-felttoget i 1809. Jeg kommanderede franskmændende og Frede østrigerne. Ingen af os havde prøvet det før, så vi - måske især mig - lavede den ene tåbelige ting efter hinanden. Jeg mistede næsten en hel division fordi jeg var lidt for aggresiv. Ups. Jeg skulle nok have brugt mit korpsartilleri til at bløde det østrigske infanteri lidt op med. Trods en del opslag i reglerne - som er lettilgængelige - flød spillet ret godt. Vi syntes begge det er et godt spil. Så det kan godt være jeg snart må sende en ordre afsted til Baccus.

Kamp på østfronten

Thorbjørn og jeg spillede I Ain't Been Shot, Mum! Jeg havde lavet et scenarie på østfronten i 1944. Jeg havde fiflet lidt med troppekvaliteten for at få min mængde af russere til at passe sammen med Thorbjørns antal af figurer. Så det endte med en omgang elite SS mod mine russere af dårlig kvalitet.
Thorbjørn havde to understrength platoons af 2 squads hver, 2 big men, en PAK40, en PzIV og en Tiger.
Jeg havde et kompagni riflemen, en platoon submachinegunners, 2 big men, en SU76 og en T34.
Det russiske angreb strandede ret hurtigt. Min T34 chauffør kom vist til at træde lidt for hårdt på speederen, for den kørte for fuld fart frem mod de tyske linier. Da den valgte at stoppe var det lige foran den tyske PAK40. To velplacerede granater senere og jeg var den stolte indehaver af et rygende vrag.
Den ene af mine infanteriplatoons rykkede frem over en mark hvor en platoon SS havde gemt sig bag en hæk. Det endte med en heftig firefight på kort afstand, hvor der døde folk på begge sider. Tyskernes moral var dog bedre og de gik sejrrigt ud af kampen. De russiske soldater var så rystede at de ikke kunne gøre modstand eller rykke væk, så de var lette mål for de veltrænede SS-styrker.
Jeg forsøgte at omgå tyskerne på min venstre flanke, men det blev stoppet af den tyske PzIV. Mit angreb på højre fløj kom heller ikke rigtigt nogen vegne. Så vi stoppede med situationen under tysk kontrol.
Aktiveringssystemet med kort fungerede fint. Der var nok lidt rigeligt med blinds til det 4x4' bord vi brugte. Men ens tropper er ret mobile, da de kan flytte op til 18" på en tur. Det fungerede også fint med skydning og kampvogne. Jeg tror nok vi skal blive tilfredse med det.

Jeg introducerede Nicolai A til Warmaster 1848. Vi spillede et mellemstort slag med omtrent 12 bataljoner per side. Det gik udmærket og Nicolai fik hurtigt fat i reglerne. Han fik da også en sejr til sidst. Det kalder vi begynderheld...

Situationen på midten

Frede og jeg spillede et meeting engagement. Jeg havde slesvigerne og Frede danskerne. Jeg kom godt fra start og fik overtaget på min venstre flanke. På højre flanke huserede det meste af det danske rytteri, som jeg var nødt til at tage mig af inden de neutraliserede mit artilleri. Det kostede en del ressourcer. Mit artilleri skød på dem en enkelt runde og mit ene jægerkorps og en liniebataljon blev trukket for langt ud på fløjen. Så det var nok ikke til min fordel.
I sidste halvdel af spillet så det lovende ud. Højre flanke var neutral og jeg havde overtaget på venstre. Jeg var nu i en god position til at rulle Fredes flanke op, hvis min ene brigade i midten kunne stille sig i linieformation. De kikser selvfølgelig deres ordrer fælt. Desværre for dem - og mig - var det indenfor skudafstand af de danske kanoner. De danske kanoner greb chancen og beskød min marchkolonne. Den ene bataljon tog svære tab og deres moral knækkede og de forsvandt. Den anden bataljon blev halveret og tog et hastigt - og langt - tilbagetog.
Det var den chance de danske styrker skulle bruge. De satte et modangreb ind mod min midte og fik da også presset mine styrker noget tilbage. Så sluttede vi efter 8 ture.
Reelt set var det uafgjort, men de danske styrker stod i en noget bedre situation end mine. De havde også et lokalt overtag foran min midte. Mine styrker var på venstre flanke, men holdt i skak af kanoner og jægerkorps. Så lad mig kalde det et losing draw til mig.

Kampen om korsvejen

Jeg introducerede Frede og Thorbjørn for Warmaster 1848. Frede tog danskerne og Thorbjørn oprørerne. Det gjaldt om at tage og holde en korsvej i midten af bordet. Der var lidt begynderfejl i starten, men de fik hurtigt fat i reglerne. Den danske hær stod næsten helt stille en tur, hvor Fredes fløjkommandører ikke var så gode til at give ordrer. Der opstod hurtigt kamp omkring korsvejen. Det bølgede lidt frem og tilbage indtil Frede fik overtaget, da Thorbjørn ikke kunne få sine reserver frem. Så blev overmagten for stor og de slesvig-holstenske styrker måtte forlade slagmarken.

Øjeblikket inden angrebet

Mikael og jeg spillede et fiktivt slag ved Dybbøl i foråret 1848. Jeg havde kommandoen over de slesvig-holstenske styrker. Jeg havde 8 bataljoner infanteri og et par artilleribatterier på selve Dybbøl-højderne. Desuden havde jeg en forpost af to jægerkorps ved Dybbøl Mølle og i en mindre skov foran bakkerne. Jeg havde også en reserve af fire bataljoner infanteri fra Forbundsdivisionen - to fra Mecklenburg og to fra Oldenburg.
Mikael havde kommandoen over de danske styrker som skulle forsøge at indtage Dybbøl-højderne. Han havde 13 bataljoner infanteri, 3 batterier artilleri og 8 eskadroner rytteri.
Danskerne gik frem mod højderne og fik hurtigt med en effektiv kannonade presset det ene jægerkorps væk fra Dybbøl Mølle. Danskerne venstre flanke under gik hurtigt frem og fik lagt pres på de slesvigske styrker ved Dybbølbjerg. Det gjorde det nødvendigt at kalde reserven frem. Men der var åbenbart kommunikationsproblemer mellem den slesvigske overgeneral og tropper fra Mecklenburg og Oldenburg. Reserven flyttede sig ikke og initiativet lå stadig hos danskerne.
Danske linietropper angreb den slesvigske stilling ved Dybbølbjerg og fik presset slesvigerne væk fra bakken (dog glemte vi at de var defended og skulle være sværere at ramme. Men pyt.). Der opstod nu en hård kamp, da slesvigerne forsøgte at modangribe. Det lykkedes dog aldrig for dem, da de danske styrker havde høj moral. Det slesvigske modangreb blev mere og mere opgivende og bar præg af desperation.

Højre flanke kollapser

På slesvigernes venstre flanke gik det noget bedre i slagets første timer. De danske liniebataljoner blev sinket af ild fra jægerkorpsene og artilleribatteriet på bakken. Efter noget tid kom der dog gang i de danske styrker og marchkolonnerne foldede sig ud i linieformation. Det var omtrent samtidig med at de slesvigske styrker på højre flanke kollapsede. Det var nu op til tropperne på venstre flanke at redde dagen. De modangreb de danske styrker foran bakkerne. Det blev desværre med samme resultat som på højre flanke. De slesvigske styrker tog tab uden at få noget ordentligt resultat for dem. General Bonin måtte se i øjnene at slaget var tabt og han måtte trække sig fra slagmarken.
Det var et godt slag vi havde. Mikaels terninger var med ham for en gangs skyld og mine var ikke af samme kaliber. Jeg fejlede en del vigtige command checks på de værst tænkelige tidspunkter. Derfor nåede mine reserver ikke frem før forreste linie var kollapset. Fejlede command checks betød også at jeg ikke kunne koordinere mine modangreb og de løb derfor ud i sandet. Trods det dårlige resultat for mig var det fint nok. Reglerne fungerede fint og vi huskede på lidt flere ting. Næste gang husker vi nok det meste.

Den første fremrykning

Mikael og jeg spillede et fiktivt slag hvor danske styrker engang i sommeren 1848 mødte slesvig-holstenske styrker forstyrkede tyske forbundstropper. Jeg tog kommandoen over de danske styrker som bestod af cirka 13 bataljoner infanteri, 3 rytterregimenter og 4 batterier kanoner. Mikael havde 16 bataljoner infanteri, 2 rytterregimenter og 2 batterier.
Jeg begyndte min fremrykning som skete stille og roligt. Mine to brigadekommandører på mine fløje viste sig ikke at høre til blandt de bedste officerer. Gang på gang fejlede jeg kommandorul, så min fremrykning gik i stå. Det smittede åbenbart, da min overgeneral også begyndte at lave fejl. Måske skulle mine tropper havde været samlet i større enheder.
I mens rykkede de slesvig-holstenske tropper frem i fem store brigader. Den tyske brigade rykkede hurtigt frem og foldede sig ud i linieformation overfor mine tre jægerkorps som var i front. Det var lidt for stor en mundfuld at håndtere for mine jægere. De fik dog hjælp af to batterier kanoner, som hjalp til med at holde de tyske tropper væk.
Heldigvis for mig kludrede de slesvigske ledere også i det. Blandt andet tog det fire forsøg for at få en kanonbatteri bragt i stilling på en bakke som dækkede midten af slagmarken. Men de fire bataljoner som stod på midten kunne beskytte fremrykning for resten af den slesvig-holstenske hær.

Overmagten er for stor

Mine tropper kom aldrig rigtig i gang. Min venstre fløj nåede ikke at flytte sig ret langt før den blev rullet op af de slesvigske styrker. Mine to kanonbatterier i midten blev også overraskede af det slesvig-holstenske rytteri. Efter nogle forsøg på at indtage midten kollapsede mine angribende bataljoner og kommandøren for de danske styrker måtte se nederlaget i øjnene og trække sig fra slagmarken.
Det var dog et skægt slag og Warmaster reglerne - med et par ændringer - fungerede da også ganske fint. Desuden så det rigtig godt ud på bordet med mange tropper. Og i 6mm ser det ud som to hære der møder hinanden.

Baccus 6mm Mecklenburg & Braunschweig

Så er der flere forstærkninger til slesvig-holstenerne. Denne gang to bataljoner hver fra Mecklenburg og Braunschweig.
Farverne er GW Regal Blue, Fortress Grey, Boltgun Metal, Skull White, Sunburst Yellow, Dwarf Flesh, Coat d'arms Beige Brown og Vallejo Gory Red.

Baccus 6mm Hannover & Oldenburg

Så har jeg malet fire bataljoner infanteri mere. Denne gang fra to af de tyske småstater som kæmpede på slesvig-holsternes side: Hannover og Oldenburg.

Amerikanske styrker rykker frem

Så var det revanchetid. Denne gang lånte jeg Fredes amerikanere. Min mission var at indtage to objektiver. Til det formål havde jeg en deling grønne amerikaner forstærket med et par kampvogne og noget artilleri. Modstanden, som skulle forhindre mig i at krydse midterlinjen, bestod af en veteran SS-deling med lidt Stug- og morterstøtte.
Min deling delte sig op i to og rykkede frem mod de skjulte tyskere. Initiativet faldt sjældent til amerikanerne, men det gjorde ikke så meget idet tyskerne skulle forsvare og dermed reagere på mine bevægelser. Mine styrker kom hurtigt under angreb af de tyske 81mm morterer, hvilket bremsede angrebet noget. Min ene Sherman var dog ret heldigt. Den blev ramt af en panserbrydende granat fra tyskernes skjulte Stug. På heldigste vis skete der ikke andet end at tårnet havde lidt sværere ved at dreje. Kanonen pegede dog den rigtige vej og initiativet blev vundet i begyndelsen af næste tur. En granat blev sendt af sted og Stugen blev ramt og ødelagt. Så havde mine panserstyrker næsten frit spil. Min artilleristøtte kom også i spil efter en smule kommunikationsproblemer og det hjalp til at få sendt de tyske styrker på flugt. Det endte med en sejr til amerikanerne. Godt spil.

Så fik jeg spillet Baptism of Fire igen. Denne gang spillede Mikael og jeg tyskere mod Fredes amerikanerne. Der er ikke så meget at sige om det spil. Alt gik galt for de stakkels tyskere lige fra begyndelsen. Terningerne ville simpelthen ikke som vi ville. Så vi indså hurtigt at tyskerne ikke ville have en chance for at gennemføre deres modangreb. Desværre.

Warmaster 1848

Mikael og jeg testede Warmaster 1848. Det gik ikke helt som det skulle. Det var alt for voldsomt med alt for mange hits og for store drive-back distancer. Så de enkelte enheder skal lige tweakes - læs bedre save. Når det er gjort så tror jeg det går. Spillet er i sig selv ganske simpelt og elegant. Kommandosystemet er rigtig godt. Jeg holder egentligt meget af systemer, hvor man ikke har fuld kontrol. Testspillet tjente sit formål. Vi fik prøvet mekanismerne af på bordet og kunne se hvad der var godt og skidt. Det kan godt være lidt svært at vurdere efter en gennemlæsning af reglerne. Det skal nok blive godt. Det ser ihvertfald godt ud på bordet.

6mm Baccus - 1848

Så blev jeg færdig med at male på mit nye 6mm-projekt - Første Slesvigske Krig. Planen er at bruge en variant af Warmaster reglerne til at spille med. Det skulle være elegant og hurtigt. Figurerne er Baccus. Det er primært figurer fra deres Napoleonic og American Civil War range.

Oversigt

Denne gang spillede vi et 25pts patrol scenarie. Jeg tog englænderne sammen med Frede. Michael tog tyskerne. Vi havde den sædvanlige forstærkede platoon og en enkelt Sherman. Det blev lynhurtigt en kamp op ad bakke. Vi havde en sektion som blev ramt af et MG42, som dræbte 3-4 mand. De klarede alle deres moralechecks for så at få salven en gang til. Det dræbte resten undtagen tre mand. Vores recon-sektion rykkede hurtigt ind i det hus, som var vores objektiv men blev hurtigt drevet på flugt af et modangreb med håndgranater. Vores platoon HQ brugte det meste af spillet på at være suppressed. Det eneste lyspunkt var at vi både fik Reinforcements, Replacements og the Colonel. Det var lige nok til at vi kunne få tilkæmpet os en uafgjort. Almindeligt infanteri er godt nok dårligt, når man er vant til at spille det fineste tyskerne kan stille med.

Oversigt over slagmarken

Vi spillede 40pts for at teste den nye kampvognstabel. Den gamle var lidt for binær. Enten døde man eller også var man helt fin. Michael lavede en ny tabel som har lidt mere struktur uden at det bliver mere kompliceret. Så vi stillede med den sædvanlige mængde infanteri og så 3-4 kampvogne på hver side. Vi spillede en standard patrol med et objektiv hver. Det gik som sædvanligt - jeg fik klø. Michael fik hurtigt placeret tre sektioner infanteri i det hus jeg skulle indtage. Det var så meget svært og jeg gav op til sidst. Det eneste der var dødt var 3 infanterister og så en del af kampvognene. Men vi fik prøvet den nye tabel, som dog ikke virkede helt så godt. Men det kommer den til med et par småændringer.

Tyskerne rykker ud

Jeg spillede Baptism of Fire mod Michael igen. Vi spillede igen Counter Attack denne gang med mig som attacker. Jeg tog igen kontrol over tyskerne. Jeg havde en platoon fra Herman Göring Panzerdivisionen og en PzIIIj og en PzIVF1.
Angrebet kom udmærket fra start. Jeg havde de fleste af mine styrker på min venstre flanke og fremrykningen skete hurtigt nok. Efter en håndfuld ture fik jeg taget objektivet med min Platoon Leader og en enhed infanteri. De stod i en skyttegrav på toppen af en bakke. Udsynet var dog ikke alt for godt.

Kampvognsduel

Det dårlige udsyn blev jeg straffet for da Michaels reserver kom ind. Hans tre Shermans tog en del af min opmærksomhed - især da min PzIV var rigtig passiv. Han kunne så rykke en sektion infanteri frem på min højre flanke i ly af kampvogne og et morterangreb. Så var slaget faktisk forbi. Det var urealistisk at tro at jeg kunne gøre noget med 1 PzIV mod 2 Shermans.
Jeg tror ikke eliteinfanteri er deres point værd. Måske i en defensiv mission, men ikke offensivt. Det lyder måske lidt underligt, men man betaler for 2xMG som er svære at bruge under fremrykning. Man kan selvfølgelig sætte dem op for sig selv, men en 5 mands infanteri sektion er heller ikke meget værd. Så næste gang må jeg have noget billigt standardinfanteri.

Så er vi hurtigt på BoF igen. Denne gang spillede vi Counter Attack. Jeg var defender og Michael attacker. Jeg havde 40 point at købe ind for hvoraf de 30 var i reserve. Michael havde 30 point og skulle tage et objektiv på min bordhalvdel. Mine reserver kom ind, når objektivet var taget. Derefter spillede vi d6+3 ture.
Mine styrker bestod af:

Tysk deling med støtte

• Panzer Grenadier Platoon
• Pz IVF2
• MG section
• PAK 38
• 2 Halftracks
• Lidt entrenchments

Mine tropper startede hidden og jeg satte dem på Hold, når jeg aktiverede dem. Michael rykkede frem mod min linie med hovedvægten på min venstre flanke. Da englænderne kommer tæt på begynder jeg at skyde. Det er dog af begrænset effektivitet og jeg fjerner kun halvanden sektion. Det engelske infanteri støttet af 2 Shermans ruller min linie op uden nævneværdig modstand. Det hjælper heller ikke at min antitank-kanon ikke kan gøre noget ved den ene Sherman. Det omvendte er til gengæld tilfældet. Det tager kun to skud fra den ene Sherman for at at dræbe alt crew til min AT-kanon.

Tyske forstærkninger

Da englænderne har rullet den tyske linie op er de i en solid defensiv position til at forsvare mod det tyske modangreb. Det angreb starter usikkert ud. Der er ikke meget gang i tropperne og de når ikke langt nok ind på bordet til at danne en god firebase. Den tyske PzIV tager et par skud på en Sherman uden at gøre noget særligt ved den. Returilden fra den engelske kampvogn tager til gengæld PzIV'eren ud. Så ser det skidt ud for tyskerne. Det indebærer en spurt henover åbent terræn som er dækket at to Shermans. Det er håbløst. Tyskerne kunne godt tage det engelske infanteri ud, da de har masser af maskingeværer, men de kan ikke rigtigt gøre noget ved kampvognene. Så jeg giver op. Jeg skulle nok have gjort større skade på englænderne de første par ture. Det var spild af point at købe entrenchments, AT-kanon og MG sektion. Et par kampvogne eller mere infanteri havde været bedre.

Vi spillede Baptism of Fire for første gang i mange måneder. Mon vi kunne huske reglerne?

Overblik over slagmarken

Vi spillede et meeting engament på Sicilien i '43. Jeg tog tyskerne og Michael tog englænderne. Junker kom efter en times tid og tog kontrol med min højre flanke. Vi havde 25 point hver.
Michael tog hurtigt initativet. Hans Bren Carrier tog hurtigt det ene objektiv - ruinen på bakken - sammen med en sektion infanteri. Han havde således en god defensiv position som jeg skulle forsøge at tvinge ham væk fra. Og det var ikke med meget held... Det gik rigtig dårligt på min flanke. Mine tropper var langsomme til at reagere og når de endelig fik lov til at gøre noget var de meget ineffektive. Min første tur var OK - Ellers var det rigtig skidt.

Kampen omkring højre objektiv

Da Junker kom til fik han gang i højre flanke. Der var et par infanteri sektioner på hver side støttet af en kampvogn hver. De helt store helte var den assualt squad på fem mand bevæbnet med maskinpistoler og en enkelt flammekaster. De ryddede praktisk taget hele højre flanke. Flammekastere er farlige og maskinpistoler er vilde i nærkamp.
Slaget endte med at tyskerne fik hevet en kneben sejr hjem. Objektivet på bakken var delt - vi fik en PzII som forstærkning, som kørte op på bakken. Det andet objektiv - vejkrydset - var vores ret sikkert. Så vi fik en smal sejr - omend med en del held.