Frede og jeg spillede Talavera med det fulde regelsæt. GA er et rigtigt godt spil som belønner historisk taktik og spiller som man læser om slaget. Godt spil endnu en gang. Ser frem til næste slag. Måske endnu et af de mindre fra felttoget i Spanien

Roar og jeg spillede den rigtige udgave af Grande Armee. Jeg ville egentlig godt have spillet Austerlitz, men det er en lidt for stor mundfuld til to mand og en eftermiddag. Istedet tog vi tre-fire korps hver fra Austerlitz OOB'en og kæmpede med dem.
Grande Armee er lidt mere detaljeret end Fast Play Grande Armee (surprise!). Den spilmæssige forskel synes jeg primært ligger i hvor lang tid ens brigader bliver på slagmarken. I GA er det muligt - og relativt nemt - at styrke brigadernes moral og derved få SP igen. Man kan også rally brigader som er broken, hvor man i FPGA bare fjerner dem. Så det er rigtig vigtigt at have reserver, så man kan trække sine smadrede korps væk fra kamplinjen og lade dem få en pause. Da man spiller op til 6 pulses per tur istedet for 4, så har man også bedre tid.
Jeg synes command points er en lidt mere knap resource end i FPGA. Jeg havde 4 korps og typisk 12-14 command points. Når jeg skulle sikre mig at Bernadotte (som havde min venstre flanke) gjorde som jeg ville, så kostede det mig typisk 5 command points per pulse: 4 for at holde Bernadotte i ørene og så en ekstra for at være langt væk fra hovedkvarteret. Tågen generede udsynet.
Alt i alt synes både Roar og jeg at spillet var rigtig god. Muligheden for at rally og regroupe var ganske fint. Det er i sagens natur noget langsommere end FPGA, men mon ikke vi med 4-6 spillere kan spille Austerlitz på en god eftermiddagstid?

Oversigt over midten. Pratzen-højderne øverst. Soults korps nederst

Vi stablede et stort spil Grande Armee på benene i FROB. Vi besluttede os for at spille Austerlitz, da vi har flest franskmænd, russere og østrigere. Godt nok ikke i 1805-uniformer, men hvem bekymrer sig om det?

Vi endte med 6 spillere - 3 gamle og 3 nye. Jeg havde kommandoen over franskmændene sammen med Charif og Stefan. Frede havde de allierede sammen med Thorbjørn og Lars.

I begyndelsen af slaget var det egentligt meget lige. På højreflanke kæmpede Davouts korps mod Buxhovdens kolonne om landsbyerne Sokolnitz og Telnitz. Davout havde fordelen af at forsvare byerne mod Buxhovdens overmagt. Han holdt Buxhovden fra at gøre et gennembrud det meste af formiddagen.

Ved siden af Davouts korps var Soults korps placeret foran Pratzen-højderne. Han udviste dog ikke meget initiativ og brugte det meste af formiddagen på at kigge på de russisk-østrigske styrker på højdedragene foran ham.

Bernadottes & Lannes i kamp med Bagration. Konstantins kejsergarde bagerst og Bessieres garde til højre

På venstre flanke havde Bernadotte meget svært ved at rykke frem og støtte Lannes korps som hurtigt kom op at toppes med Bagrations korps og Konstantins kejsergarde.

I midten afventede Murats reservekavaleri situationen. Bessieres havde kommandoen over den franske kejsergarde, men havde åbenbart ikke forstået at han skulle være reserve. Istedet blæste han til angreb og rykkede frem mod Pratzen-højderne. Det inviterede til et angreb fra Lichtensteins kyrasserdivision, som forårsagede slemme tab på den ene gardegrenaderbrigade.

Kampen er i gang

Der var nu kamp især på fløjene og begge sider tog store tab. Sådan gik det nogle timer indtil tågen lettede og Kutusov ikke havde så meget overskud til at styre kampen. Den chance lod Napoleon ikke løbe fra sig og han forsøgte at få kejsergarden til at gøre et gennembrud. Det var forgæves og Bessieres måtte lade livet i den spildte kamp.

Oversigt over slagmarken. Frankrig til højre.

Den allierede side havde bragt sine reserver ind i kampen og havde derfor ikke mulighed for at lukke hullerne i linjen. Størsteparten af de allierede tropper var drevet på flugt. Kun artilleribatterierne og enkelte af Buxhovdens styrker var tilbage. Franskmændene havde også lidt store tab, men de allierede opgav slagmarken og trak sig tilbage. En mindre sejr til Napoleon.

Kampen fortsætter på venstre flanke

Godt spil, som ikke tog mere end 5 timer inkl. opstilling og forklaring af regler til 3 nye spillere. Så det gentager vi senere. Måske skal vi lige nå at have en refight af Austerlitz inden vi spiller Waterloo i junbi. Det var ihvertfald fedt at se så mange figurer på bordet.

Jeg har malet lidt flere franskmænd, så jeg har nok til at spille Austerlitz. Jeg har malet 13 brigader linjeinfanteri, 2 gardebrigader, 1 kavalerigardebrigade, 1 dragonbrigade og 4 korpskommandører. Linjeinfanteriet er fra Baccus og resten er fra Adler.

Fransk linjeinfanteri

Gardekavaleri og dragoner

Gardeinfanteri

Korpskommandører

Frede og jeg spillede slaget ved La Coruna 16. januar 1809. Det var et mindre slag med cirka 16.000 på hver side. Frede havde kommandoen over de engelske styrker, som agerede arrieregarde for den britiske hær, der skulle undsættes af flåden. Jeg havde kommandoen over de franske styrker anført af marskal Soult, som skulle nedkæmpe den britiske hær.

Den franske fremrykning

General Moore havde forankret sine to divisioner foran Monte Mero højderne omkring landsbyerne Elvina og Piedralonga. Brigaderne i landsbyerne ville være svære at få slået på flugt, så jeg måtte først og fremmest koncentrere mig om styrkerne uden for. General Mermet tog sin division og rykkede frem mod Elvina for at indtage stillingen. Flankerne blev beskyttet af General Merle og General Delabourdes divisioner. Soult fulgte efter med hovedkvarteret og kavalerireserven.

Det franske angreb gik ikke helt som ventet. Et par angrebsivrige britiske brigadechefer satte et angreb ind mod de fremrykkede franske styrker og fik slået et hul centralt i den franske linie. Det var General Moore ikke sen til at udnytte og valgte at fortsætte angrebet. Angreb er vel også det bedste forsvar. General Delabourdes division som rykkede frem mod Piedralonga blev slået må flugt og forsøgte at trække sig tilbage til Penasquedo-højderne for at få styr på tropperne. Det lykkedes dog ikke, da de blev skarpt forfulgt af Bairds division med højlændere i front. De fortsatte angrebet på Delabourdes styrker indtil den bitre ende.

På venstre fløj udspillede kampen sig omkring Elvina. Både Merle og Mermets division forsøgte at få skubbet Hopes division væk fra landsbyen. Det lykkedes efter en del timers kamp, men det kostede mange tab på både britisk og fransk side. Merles division blev helt udslettet i forsøget på at tage Elvina. Soult rykkede frem med kavalerireserven for at sætte nådesstødet ind. Undervejs gav han kommandoen over kavaleriet til General Merle, der pludselig var blevet ledig. Så kunne Soult koncentrere sig om at lede slaget.

Elvina er faldet

Kampens sene fase

Frede og jeg spillede et slag Grande Armee for at lære regler og give malemotivation. Vi spillede et mindre slag med 3 store britiske divisioner mod 2 små franske korps et sted i Spanien i 1808.

Jeg rykkede mine to korps frem til en korsvej i kanonafstand fra briterne. Det var så min plan at få blødt de britiske styrker op med Napoleons døtre - mine 4 batterier 12 punds kanoner. Den plan gik dog hurtigt i vasken. Oudinot, som havde kommandoen over venstre korps, blæste til angreb og rykkede frem mod den britiske division overfor. De to styrker kæmpede hårdt med svære tab på begge sider. Det britiske artilleri havde dog overtaget hvilket de franske styrker fik at føle. Oudinots korps blev slemt skadet af det britiske modangreb og flere brigader bukkede under.

På højre flanke under Ney gik det lidt bedre. Det lykkedes at beskyde de britiske linier, men desværre ikke til maksimal effekt. De britiske artilleriskytter var derimod noget bedre. De var noget bedre til at ramme. Det opmuntrede åbenbart divisionskommandøren som sendte sin division frem mod franskmændene. Det fik nogenlunde samme resultat som på venstre flanke. Begge sider blev slemt skadede, men den britiske reservedivision kunne bringe sine tropper i stilling og fik sat et kavaleriangreb ind. Det viste sig at knække det franske mod og henad eftermiddagen gav franskmændene op og trak sig fra slagmarken.

Et godt spil som jeg tabte mest pga. mit venstre korps' utilsigtede angreb.

Jeg introducerede Nicolai A til Grande Armee. Nicolai havde lånt Roars russere og vi spillede et lille spil med to korps per side.

De tre franske korps - Oudinot, Lannes og Ney

Roar, Thorbjørn, Thomas og jeg spillede et spil Grande Armee. Vi spillede et fiktivt scenarie hvor Rusland gik ind i Donau-felttoget på Østrigs side. Roar og Thorbjørn ledte koalitionen med fem små korps. Thomas og jeg styrede franskmændene med tre korps. Slaget stod en overskyet martsmorgen i 1809.

Frankrig (kommanderet af marskal Massena)vandt initiativet, men valgte at afvente koalitionens træk. Ærkehertug Karl havde åbenbart ikke fået skrevet sine ordrer tydeligt nok for feltmarskal Bellegarde på Østrigs venstre flanke valgte at trække sig tilbage. Franskmændenes rygte må have løbet i forvejen. Rosenbergs korps fulgte sine ordrer og rykkede frem mod de ventende franske styrker. På højre flanke rykkede russerne hastigt frem mod de franske linier for at komme tæt på så hurtigt som muligt.

Oudinots korps på den højre, franske flanke rykkede hurtigt frem, da han så Bellegardes tilbagetrækning. Måske kunne han hurtigt slå det tilbageværende østrigske korps? På venstre flanke rykkede Neys korps frem mod russerne for at lægge pres på dem med kanonild og skirmish-ild. Lannes kavalerikorps holdt sig i reserve.

Ney's styrker i kamp med russerne

Ved 11-tiden om formiddagen kiggede Massena udover sine styrker og syntes det så ganske godt ud. Han sendte ordrer afsted til Ney og Oudinot om at holde sig i ro beskyde de fjendtlige styrker med kanoner og skirmish-ild. Ney og Oudinot var åbenbart uenige. De ignorerede ordrerne og gik til angreb med bajonetter på de ret friske russiske og franske styrker. Det skulle vise sig at være en dårlig beslutning. Begge sider tog en del tab, men ikke noget der kunne skabe grobund for et gennembrud. I stedet blev både Neys og Oudinots korps slidt op af kampen. Oudinot var i den værste situation. Alene mod to østrigske korps kunne han ikke gøre ret meget for at redde sine styrker. Kavalerireserven havde også svært ved at nå frem i tide. Ney forsøgte lidt over middag at trække sit korps ud af kampen for at genvinde noget af sin styrke. Det ville have haft en god mulighed for succes, hvis ikke det var for Ledroux's brigade. Den var ret angrebslysten og gik til modangreb i stedet for at trække sig tilbage sammen med resten af korpset. Det lykkedes for brigaden at slå et par kosakangreb tilbage inden den måtte bukke under for overmagten.

På den anden flanke lykkedes det kavalerireserven at rykke tættere på østrigerne. Bellegardes korps trak sig dog tilbage fra de fremrykkende Cuirassiers og Chasseurs. Over middag lykkedes det dog kavaleriet at rette et desperat angreb mod Bellergardes friske korps. Det kostede slemme tab til begge sider. To brigader østrigske Cuirassiers kunne dog sætte et modangreb ind og tildele store tab til Lannes' kavalerikorps.

Oudinots korps i kamp med Bellegardes korps

Ved 14-tiden havde slaget raset med mere intensitet end planlagt i knap fem timer. Både den franske hær og koalitionshæren havde taget store tab og mange brigader havde mistet moralen og var stukket af. Det samme skulle vise sig at være tilfældet for både ærkehertug Karl og marskal Massena. Begge hærchefer gav ordrer til tilbagetrækning. Slaget var end med store tab og ingen sejr til nogen af siderne.

Adler & Baccus Napoleonic French Command and Cavalry

Så fik jeg malet mine franske styrker til Grande Armee færdige. Men jeg skal nok have købt lidt mere, så vi kan spille nogle større slag. I forgrunden Napoleon og stab flankeret af 3 korpskommandører. I baggrunden tre brigader Cuirassiers fra Baccus.

Baccus Napoleonic French Infantry

Jeg har malet mere fransk infanteri til Grande Armee. Frakkerne er V Ultramarine Blue, opslag er V Gory Red, huden er C Suntanned Flesh, musketter er C Beige Brown, skjorter og remme er GW Skull White, rygsække er GW Snakebite Leather, overfrakke er GW Fortress Grey, flagørnen er GW Shining Gold, bajonetter og sabler er GW Mithril Silver, chakoter er V Black, pompomer er V Dark Green, GW Sunburst Yellow, V Gory Red, GW Blazing Orange, GW Warlock Purple eller GW Electric Blue, hårfarve er C Pale Sand. Baserne har fået en blanding af Woodland Scenics Earth, Dark Green og Yellow Flock, lidt GW Static Grass og lidt Woodland Scenics Dark Green Clump Foliage. Flagene er fra Baccus og baserne er fra East Riding Miniatures.

Adler Napoleonic French Artillery

Så har jeg noget artilleri klart til Grande Armee. Figurerne er denne gang fra Adler. De er godt sculpted, men Baccus' figurer er mere malevenlige. Adler er lidt billigere, men er til gengæld indpakket i silkepapir uden koder. Det tog en del tid at sortere figurer til de fem nationer fra samme bestilling. Men det gik. Farverne er de samme som hos infanteriet. Derudover er kanon og forstilling malet Vallejo Russian Green.

Baccus Napoleonic French Chasseurs a Cheval

Jeg har malet lidt kavaleri til Grande Armee. Denne gang er det noget af det franske, lette kavaleri - Chasseurs a Cheval. Hestene er GW Snakebite Leather og frakkerne er en blanding af Vallejo Russian Green og Goblin Green.

Baccus Napoleonic French Infantry

Jeg har malet noget fransk infanteri til Grande Armee. Frakkerne er Vallejo Ultramarine Blue, opslag er V Gory Red, huden er Coat d'arms Suntanned Flesh, musketter er C Beige Brown, skjorter og remme er GW Skull White, rygsække er GW Snakebite Leather, overfrakke er GW Fortress Grey, flagørnen er GW Shining Gold, bajonetter og sabler er GW Mithril Silver, chakoter er V Black, pompomer er V Dark Green, GW Sunburst Yellow eller C Gory Red, hårfarve er C Pale Sand og husardolman er GW Electric Blue. Baserne har fået en blanding af Woodland Scenics Earth, Dark Green og Yellow Flock, lidt GW Static Grass og lidt Woodland Scenics Dark Green Clump Foliage. Flagene er fra Baccus og baserne er fra East Riding Miniatures.

Roar og jeg spillede Grande Armee. Vi spillede det første scenarie fra Charles Grants Scenarios for Wargames - Positional Defence. Jeg spillede franskmændene som skulle angribe og indtage østrigernes position.
Fremrykningen mod de østrigske linier gik ikke så hurtigt. Undervejs valgte chefen for 1ste division - Morand - at holde pause i fremrykningen. Ikke bare en gang, men to. Kavalerireserven var heller ikke så entusiastiske, men det var ikke så vigtigt. Den store franske 1ste division nåede dog endeligt frem til fjenden og udvekslede kanonild med den østrigske division inden et charge fik drevet østrigerne væk fra deres befæstninger.
På den anden flanke rykkede de franske styrker også frem. Et fejlslagent angreb kostede det meste af en division. Det østrigske kavaleri - deriblandt to brigader kyrasserer - angreb det lette franske kavaleri og drev dem på flugt. Det åbnede op for det tunge franske kavaleri. De to franske kyrasserbrigader angreb og slog det østrigske kavaleri.
Heftig infanterikamp omkring landsbyen i midten fik også givet store tab til begge sider. Franskmændene havde dog flere styrker, hvilket betød at de kunne drive østrigerne på flugt. Henunder aften knækkede den østrigske moral og de forlod slagmarken.
Det var et godt, intenst slag med gode og dårlige beslutninger fra begge sider. Scenariet var nok ikke så godt balanceret. Østrigerne havde ikke nok styrker til at kunne stille et effektivt forsvar op. Lidt færre franske styrker og jeg tror det vil virke. Men Fast Play Grande Armee er et godt spil og vi vil snart begynde en kampagne i FROB.

Frede og jeg prøvespillede fast play-udgaven af Grande Armee. Vi spillede et scenarie fra Donau-felttoget i 1809. Jeg kommanderede franskmændende og Frede østrigerne. Ingen af os havde prøvet det før, så vi - måske især mig - lavede den ene tåbelige ting efter hinanden. Jeg mistede næsten en hel division fordi jeg var lidt for aggresiv. Ups. Jeg skulle nok have brugt mit korpsartilleri til at bløde det østrigske infanteri lidt op med. Trods en del opslag i reglerne - som er lettilgængelige - flød spillet ret godt. Vi syntes begge det er et godt spil. Så det kan godt være jeg snart må sende en ordre afsted til Baccus.