Spille-blog

En nørdet fortælling om min hobby

onsdag, august 30, 2006

40K: Orks vs. Daemonhunters

Orkerne truer
Miniatures
Jeg spillede igen med Nicolais orker - denne gang i Riggers II mod Nicolai A's Daemonhunters. Nicolai havde en Grandmaster, Inquisitor, Grey Knight Terminators, Guard Platoon, Armoured Fist Squad, Leman Russ og en Crusader.
Jeg var nødt til at spille lidt forsigtigt af frygt for især Crusader og Grey Knight Terminators. Så jeg forsøgte at rykke frem i dækning af terræn og efterhånden bygge op til et charge. Heldigvis var jeg heldig i starten og min Basilisk fik smadret Nicolais Crusader. Derved havde jeg den mobile fordel og kunne lettere sætte op til et assault på hans Terminators. I min tur 2 kunne jeg gamble og prøve at assaulte hans Terminators med mine Stormboys. Men det ville kræve en 4-5+ på en difficult terraintest. Så jeg ventede og satte op til et assault i tur 3 med Stormboys, Cyborks og Trukk Boys.
Nicolai fik dog forpurret mit charge ved at skyde min Cybork Trukk. Resten kunne dog assaulte, men jeg tabte alligevel, så jeg måtte bruge et par ture på at tage dem ned.
Så var der faktisk kun Guardsmen og en Leman Russ tilbage. Derfor kunne det godt lade sig gøre at tage 3 af de 5 objectives. Nicolai var dog tæt på at kunne rigge det midterste objektiv i sidste tur. Men jeg kunne sandsynligvis også have taget et mere i min sidste tur, så det var lidt ligemeget. Men et godt, taktisk og spændende spil.

Etiketter:

torsdag, august 24, 2006

40K: Orks vs. Alpha Legion

Orkerne rykker frem
Miniatures
Så blev det tid 40K igen efter en længere tids pause. Jeg skal til Emperors Chosen III i september og til formålet har jeg lånt Nicolais orker igen. Hæren er næsten den samme som jeg havde med til Comequest - bare 1500 point i stedet. Det gav mig en Warboss, Painboss+Cybork retinue i Trukk, 12 Stormboys, 20 Shoota Boys, 2x20 Slugga Boys, 2 Buggies, 10 Trukk Boys og en looted Basilisk.
Frede havde et par Rhino squads, raptors, dreadnought og fodfolk for resten. Vi spillede den opdaterede Breakthrough mission og jeg blev attacker. Frede havde derfor 500 point i reserve; Rhinos og Raptors. Min plan var klar. Fremover stepperne og tæv dem i nærkamp. Tag gerne Dreadnoughten ud undervejs.
Som sagt så næsten gjort. Jeg forsøgte at skyde Dreadnoughten men orkerne kunne ikke ramme. Resten af hæren rykke hurtigt frem og forsøgte at dække de sårbare ting (Trukks og Stormboys).
Dreadnoughten skød desværre min Basilisk, som så som sædvanligt ikke duede til noget. Jeg mistede også en Trukk; den efterfølgende eksplosion kostede 11 orker livet. Men mine orker tog det ikke så tungt og rykkede hastigt frem og kunne skyde Dreadnoughten i tur 2. Så var det klaret. Mine Cyborks kunne nå i kamp med en skydesquad med tilknyttet Lieutenant og min Warboss chargede en Havoc squad. De fik begge tæv over de næste par ture.
Frede havde simpelthen for lidt skydning på bordet til at kunne gøre et ordentligt indhug i mine orker. Så jeg kunne nogenlunde komme i kamp på mine præmisser. Det hjælper altid.
Højdepunktet var da min Warboss (med 1 wound tilbage) var i kamp med Fredes Raptors. Alt foregik på samme initiativstep og Frede rullede først. Han dræbte min Warboss og jeg skulle slå tilbage. 5 Attacks, 5 Hits, 5 Wounds og 4 fejlede saves. Waaaaagh og den moralske sejr var i det mindste hjemme.
Men den decimerede Legion kunne ikke rigtigt modstå den grønne bølge og måtte bukke under til sidst. Sejren var i hus. Godt spil og godt at spille 40K igen. Spillet er jo fint; jeg er bare lidt træt af mine egne hære. Men så er det jo godt at man kan låne.

Etiketter:

onsdag, august 23, 2006

Maling: Peter Pig og Old Glory 15mm WW2 Russians

Peter Pig og Old Glory WW2 Russians
Miniatures
Jeg har malet lidt forstærkninger til mine russere. Det er seks baser 82mm morterer, seks baser Tank-Killers, to baser Snipers og seks AT guns. Kanonerne er Old Glory og resten er Peter Pig.

Etiketter:

mandag, august 21, 2006

Where Panzers Dare: Nordafrika 1942

Panzer i brand
Miniatures
Jeg fandt mine 6mm WW2 figurer frem fra gemmerne og tog et spil med Thorbjørn. Han tog et britisk Armoured Regiment og jeg tog kommandoen over et tysk Panzerregiment. Vores styrker var primært kampvogne, men vi havde dog begge en smule motoriseret/mekaniseret infanteri, som dog ikke rigtigt kom i spil. Thorbjørns styrker bestod af M3 Grants, Crusader II, M5 Stuarts og nogle armoured cars. Jeg havde nogle PzIIf, PzIIIg, PzIVd, Marder II og en enkelt Tiger.
De britiske styrker rykkede hurtigt frem og indtog en landsby i midten af slagmarken. Jeg rykkede mere forsigtigt frem og forsøgte at skyde nogle af de britiske kampvogne i brand uden held.
Istedet rykkede de britiske kampvogne frem og smadrede en del af begge mine flanker. Men mit center holdt og jeg kunne sætte et modangreb ind med en af mine panzerbataljoner. Kort efter stod et Grant-kompagni og brændte.
Kampen bølgede frem og tilbage med masser af tab til begge sider. Det lykkedes dog tyskerne at få overtaget til sidst. Det skyldtes til dels deres længere rækkevidde på deres kanoner. Men spillet flød og næste gang kan vi tage noget artilleri og luftstøtte med.

Etiketter: ,

fredag, august 18, 2006

Maling: Warmachine Menoth Warcaster Severius

Severius
Miniatures
Jeg har malet Severius til Junker, som købte min Warmachine-hær. Han skulle bruge den til Battlegroup Bash III, så det skulle gå lidt hurtigt. Jeg valgte derfor at grunde sort istedet for den hvide grunder jeg brugte til alle de andre Menoth-figurer. Resultatet er jeg godt tilfreds med.
Den hvide farve er et par lag VMC Pale Bluegrey highlightet med hvid. Den røde er VGC Gory Red. Alt metal har fået en gang GW Boltgun Metal. Den base har jeg brugt til at male guld ovenpå. Det er GW Shining Gold med en wash af Tamiya Clear Orange. Det giver en god glød i guldfarven.

Etiketter: ,

torsdag, august 17, 2006

Maling: Legion of Everblight Carnivean

Carnivean
Miniatures

Så har jeg malet en Carnivean til mit Legion Warpack. Den er grundet sort, hvorefter huden har fået et lag VMC Pale Greyblue efterfulgt af en 1:10 glaze af GW Shadow Grey. Huden er derefter highlightet med Pale Greyblue. Benpladerne er VMC German Camo Black Brown highlightet med VMC Flat Earth. Gummerne er VGC Gory Red og tænderne er Flat Earth highlightet med VGC Bone White.
Korkbasen er grundet sort, drybrushed GW Codex Grey, GW Fortress Grey og lidt GW Skull White tilsidst. Sneen er en blanding af trælim, vand, natron og en lillebitte dråbe GW Blue Ink. Da sneblandingen var kommet på og tør fik den et lag fortyndet trælim og et lag natron to gange.

Etiketter: ,

onsdag, august 16, 2006

I Ain't Been Shot, Mum!

IABSM
Miniatures
Thorbjørn, Frede, Roar og jeg spillede et spil IABSM. Det drejede sig denne gang om et meeting engagement ved en bro over floden Sudost lidt uden for Briansk i Rusland. Tyskerne (Thorbjørn og Roar) havde et forstærket kompagni med en deling Panzer IVf2 og en enkelt Panter. Russerne (Frede og jeg) havde to kompagnier infanteri og 3 T34'ere og 3 SU-76.
I begyndelsen rykkede begge styrker ret hurtigt frem mod hinanden imens vi hver især forsøgte at opdage fjendens styrker.
Det kom ret hurtigt til kamp mellem en deling russiske riffelskytter og den tyske deling PzIV på venstre flanke. Infanteriet gik i dækning for de kampvogne de ikke kunne gøre noget ved. Godt nok blev infanteriet pinned, men de tog ikke så mange tab. De kunne bare håbe på støtte fra den deling T-34 der var bag dem.
På højre flanke stod den på heftig kamp på en skovklædt bakke. To delinger russiske SMG-skytter kæmpede en heftig kamp mod en deling SS-mænd og to delinger Wehrmacht-folk. Der var store tab på begge sider, men forstærkninger var på vej på den russiske side.
I midten tog en deling russiske riffelskytter kontrollen over den centrale bro, som var objektivet. De tog godt nok en del ild fra nogle tyske MG42-sektioner. De blev dog neutraliseret af de russiske 120mm morterer.
Vi stoppede spillet inden vi blev helt færdige, da det blev sent. Det endte uafgjort - måske lidt til russernes fordel. Men et godt spil. Dog tog det lidt længere tid end ventet, da vi var fire spillere.

Etiketter: ,

onsdag, august 09, 2006

Maling: Legion of Everblight Lylyth

Lylyth
Miniatures

Så fik jeg malet Lylyth - warlock til mit Legion Warpack. Jeg har grundet sort som sædvanligt og kappen er highlightet først med en 1:1 blanding af sort og GW Enchanted Blue. Derefter highlightet med sort og VMC Basic Flesh Tone. Først i forholdet 1:1 og derefter 1:2. Til sidst har kappen fået en glaze af sort:Blue Ink:Glaze medium (1:1:3).
Huden er VMC Basic Flesh Tone som har fået en 1:10 glaze af GW Shadow Grey. Highlightet med Basic Flesh Tone.
Alt det brune er VMC German Camo Black Brown highlightet med VMC Flat Earth. Metalfarven er 2:1 GW Shining Gold og GW Chainmail. Det har fået en glaze af GW Chestnut Ink, GW Blue Ink og Glaze (1:2:3). Highlightet med 1:1 Shining Gold og Chainmail. Benfarven på buen er VMC Flat Earth highlightet med VGC Bone White. Baserne som på Shredders.

Etiketter: ,

mandag, august 07, 2006

Maling: Legion of Everblight Shredders

Shredders
Miniatures

Efter mit demospil mod Nicolai blev jeg lidt hooked på Hordes. Det passede så heldigvis med at Hobby House havde tilbud, så jeg købte et Legion Of Everblight Warpack. Jeg har nu malet de fire Shredders fra pakken. Det tog ikke ret lang tid; jeg tror det tog længere tid at købe kork til baserne end det tog at male.
Figurerne er grundet sorte, hvorefter huden har fået et lag VMC Pale Greyblue efterfulgt af en 1:10 glaze af GW Shadow Grey. Huden er derefter highlightet med Pale Greyblue. Benpladerne er VMC German Camo Black Brown highlightet med VMC Flat Earth. Gummerne er VGC Gory Red og tænderne er Flat Earth highlightet med VGC Bone White.
Korkbaserne er grundet sorte, drybrushed GW Codex Grey, GW Fortress Grey og lidt GW Skull White tilsidst. Sneen er en blanding af trælim, vand, natron og en lillebitte dråbe GW Blue Ink. Da sneblandingen var kommet på og tør fik den et lag fortyndet trælim og et lag natron to gange.

Etiketter: ,

fredag, august 04, 2006

I Ain't Been Shot, Mum!

Russisk fremrykning på højre flanke
Miniatures
Det var tid til endnu et spil IABSM mod Thorbjørns tyskere på de nye terrænplader han har lavet. Denne gang spillede vi et russisk angreb på en tyskbesat skov et sted i Sovjetunionen i 1943. Thorbjørn havde et forstærket værnemagtskompagni og jeg havde to kompagnier med støtte.
Jeg havde planlagt at rykke forsigtigt frem med mine rigtige styrker og så bruge mine blinds til at spejde med. Jeg ville også få mit artilleri kaldt ind hurtigt, mens det havde en chance for at støtte mit angreb. Det lykkedes dog aldrig.
Det lykkedes mig derimod hurtigt at få et overtag på min højre flanke. To delinger SMG-skytter rykkede hastigt frem mod en fremskudt tysk stilling i en mindre skov. De kunne ikke holde til den voldsomme ild fra den russiske maskingpistolhorde og måtte lade livet. Da min T-34 deling også tog sig af den enlige tyske PzIII, så var kysten klar til en hurtig fremrykning. På venstre flanke gik mit infanteri i stå, da de ikke ville rykke frem uden panserstøtte. Men mine SU-76ere ville ikke rykke frem af frygt for en tysk PAK, som havde skudt en enkelt SU-76 i brand.
I midten rykkede jeg lidt frem med et par infanteridelinger indtil min riffelkompagnichef besluttede sig for - sammen med en deling riffelskytter - at angribe en maskingeværstilling med bajonetterne. Men bare fordi man har en mulighed skal man ikke nødvendigvis benytte sig af den. Maskingeværilden mejede for mange russere ned og russerne overgav sig på skammeligste vis. Heldigvis for dem sikrede mine tapre maskinpistolskytter på højre flanke sejren for moderlandet og kammerat Stalin.
Russisk fremrykning på højre flanke
Miniatures
Et godt spil som endnu en gang viste hvor godt IABSM flyder. Det tog under tre timer at sætte op, spille og pakke ned igen. Vi havde over 200 figurer på bordet, så det må siges at være ret hurtigt. Jeg kan ikke anbefale IABSM nok.

Etiketter: ,