De tre franske korps - Oudinot, Lannes og Ney

Roar, Thorbjørn, Thomas og jeg spillede et spil Grande Armee. Vi spillede et fiktivt scenarie hvor Rusland gik ind i Donau-felttoget på Østrigs side. Roar og Thorbjørn ledte koalitionen med fem små korps. Thomas og jeg styrede franskmændene med tre korps. Slaget stod en overskyet martsmorgen i 1809.

Frankrig (kommanderet af marskal Massena)vandt initiativet, men valgte at afvente koalitionens træk. Ærkehertug Karl havde åbenbart ikke fået skrevet sine ordrer tydeligt nok for feltmarskal Bellegarde på Østrigs venstre flanke valgte at trække sig tilbage. Franskmændenes rygte må have løbet i forvejen. Rosenbergs korps fulgte sine ordrer og rykkede frem mod de ventende franske styrker. På højre flanke rykkede russerne hastigt frem mod de franske linier for at komme tæt på så hurtigt som muligt.

Oudinots korps på den højre, franske flanke rykkede hurtigt frem, da han så Bellegardes tilbagetrækning. Måske kunne han hurtigt slå det tilbageværende østrigske korps? På venstre flanke rykkede Neys korps frem mod russerne for at lægge pres på dem med kanonild og skirmish-ild. Lannes kavalerikorps holdt sig i reserve.

Ney's styrker i kamp med russerne

Ved 11-tiden om formiddagen kiggede Massena udover sine styrker og syntes det så ganske godt ud. Han sendte ordrer afsted til Ney og Oudinot om at holde sig i ro beskyde de fjendtlige styrker med kanoner og skirmish-ild. Ney og Oudinot var åbenbart uenige. De ignorerede ordrerne og gik til angreb med bajonetter på de ret friske russiske og franske styrker. Det skulle vise sig at være en dårlig beslutning. Begge sider tog en del tab, men ikke noget der kunne skabe grobund for et gennembrud. I stedet blev både Neys og Oudinots korps slidt op af kampen. Oudinot var i den værste situation. Alene mod to østrigske korps kunne han ikke gøre ret meget for at redde sine styrker. Kavalerireserven havde også svært ved at nå frem i tide. Ney forsøgte lidt over middag at trække sit korps ud af kampen for at genvinde noget af sin styrke. Det ville have haft en god mulighed for succes, hvis ikke det var for Ledroux's brigade. Den var ret angrebslysten og gik til modangreb i stedet for at trække sig tilbage sammen med resten af korpset. Det lykkedes for brigaden at slå et par kosakangreb tilbage inden den måtte bukke under for overmagten.

På den anden flanke lykkedes det kavalerireserven at rykke tættere på østrigerne. Bellegardes korps trak sig dog tilbage fra de fremrykkende Cuirassiers og Chasseurs. Over middag lykkedes det dog kavaleriet at rette et desperat angreb mod Bellergardes friske korps. Det kostede slemme tab til begge sider. To brigader østrigske Cuirassiers kunne dog sætte et modangreb ind og tildele store tab til Lannes' kavalerikorps.

Oudinots korps i kamp med Bellegardes korps

Ved 14-tiden havde slaget raset med mere intensitet end planlagt i knap fem timer. Både den franske hær og koalitionshæren havde taget store tab og mange brigader havde mistet moralen og var stukket af. Det samme skulle vise sig at være tilfældet for både ærkehertug Karl og marskal Massena. Begge hærchefer gav ordrer til tilbagetrækning. Slaget var end med store tab og ingen sejr til nogen af siderne.

Situationen midtvejs

Jeg spillede et spil IABSM mod Thorbjørn. Han tog kommandoen over mine russere og jeg tog hans tyskere. Jeg havde to små platoons, en Pak40, en PzIv og en Tiger. Thorbjørn havde et kompagni riffelskytter, en SU-76 og en T-34. Jeg skulle forsvare en landsby mod de kommunistiske horder.
Mine styrker sad i god dækning fra de fremrykkende russere. Russerne havde lidt svært ved at få gang i de to delinger på flankerne. Centerdelingen rykkede hurtigt frem, men kom hurtigt under heftig beskydning fra den første tyske deling. Den russiske deling blev pinned lige uden for en lille skov og tog svære tab. De fik også gjort en del skade på tyskerne, men måtte lide nederlag. På højre flanke tog den russiske deling en del tab fra et velplaceret MG42. På venstre flanke lykkedes det en russisk deling at udmanøvrere de tyske styrker og på den måde rulle flanken op. På modsatte flanke satte russerne et kampvognsangreb ind. Inden angrebet gik igang løb den tyske Tiger tør for benzin, hvilket svækkede flanken. Det russiske angreb lykkedes at tage PzIV'eren ud. Et par gode manøvrer fra besætningen til panserværnskanonen fik bragt balance i regnskabet. Kombinationen af ild fra en PAK40 og Tigeren fik sat de to russiske kampvogne ud af spillet. I mellemtiden havde både de tyske og russiske styrker taget svære tab, men landsbyen var stadig i tyske hænder. Så vi stoppede og kaldte det en tysk sejr - omend en blodig en af slagsen.

Adler & Baccus Napoleonic French Command and Cavalry

Så fik jeg malet mine franske styrker til Grande Armee færdige. Men jeg skal nok have købt lidt mere, så vi kan spille nogle større slag. I forgrunden Napoleon og stab flankeret af 3 korpskommandører. I baggrunden tre brigader Cuirassiers fra Baccus.

Situationen efter tur 1

Jeg spillede et 4000 points Armies of Arcana-slag med mine High Elves mod mine dværge kommanderet af Frede. Vi havde et par balancerede hære med skydning, magi, infanteri, artilleri, monsterstøtte og for mit vedkommende noget kavaleri. Vi havde begge samme objektiver - dræb modstanderens troldmand og indtag en bakke i modstanderens deployment zone. I begyndelsen flyttede Frede ikke sin kamplinie ret meget fremad - undtagen Slayers som stormede frem mod min linie. Jeg rykkede de fleste af mine styrker frem og mine Reavers Knights red langt frem på højre flank dækket af en skov. I skydefasen blev min Chariot ramt af en kanon, som skød hestene og det meste af min Chariot væk. Min helt måtte se frem til at være til fods resten af slaget. Min store enhed Silver Helms med Lord blev ramt af Fredes stenkaster. Det kostede nogle liv og det kunne moralen ikke holde til. Kavaleriet panikkede og flygtede væk fra dværgene.
I næste tur chargede Slayers min ene enhed Spearmen og blev countercharged af min tidligere Chariot-helt og mine Swordmasters. Det var nok at dræbe dem allesammen. Min højre flanke var nu mere sikker. På venstre flanke fløj min Giant Eagle i kamp med Fredes Giant uden at nogen af dem kunne lave noget skade.
I tredje tur kunne mit kavaleri regroupe og min Dragons Princes rykkede i charge afstand af dværgene. Mine fodfolk rykkede frem og min ene enhed Spearmen kunne charge Fredes Lord og Iron Breakers - en lidt optimistisk manøvre. Min folk fik bank, men blev i kampen. Mine Reaver Knights chargede en formation Dwarf Warriors, men blev slået på flugt. Min skydning fik slået dværgenes Handgunners på flugt uden at jeg tog de store tab igen.
I fjerde tur kunne mine Dragon Princes og Silver Helms charge stenkasteren og kanonen, mens min Lord kunne charge Fredes troldmand. Fredes omkringstående tropper counterchargede mit kavaleri. Det gav 2 dræbte krigsmaskiner, 2 wounds til troldmanden og lidt dødt High Elf kavaleri.
Jeg fik dræbt Fredes troldmand i femte tur og jeg vandt så spillet, da min enhed Silver Helms var den sidste enhed som havde været på bakken. Dværgene havde lidt svært ved at hamle op med elverkavaleriet. Så måske skal de have noget monsterstøtte som er bedre til at sætte en dæmper for kavaleriet. Men det flød let og elegant. Godt spil.

Kampen om brohovedet

Thomas ville gerne have testet sin Necron-hær til Comequest. Jeg havde lovet at teste en mission til samme turnering og have heller ikke spillet 40k i mere end tre måneder. Så jeg tog udfordringen op.
Thomas havde Lord, 8 Immortals, 3x12 Warriors, 4 Destroyers, 3 Scarabs, Tomb Spyder og en Monolith. Jeg havde Lord, 8 Terminators, 8 Rhino Assault Marines, 6 Lascannon/Plasma Marines, 5 Lascannon Marines, 7 Raptors, Autocannon Dreadnought og 8 Missile Launcher Havocs. Missionen var The Beatchhead og jeg var attacker. Det betød at halvdelen af Necron-hæren (1 squad warriors, destroyers, tomb spyder, scarabs) var i reserve.

Necrons fik første tur og begyndte ret aggressivt. Monolitten rykkede frem mod mine Havocs og teleporterede Lord+Immortals hen foran. Det betød kamp og mine Havocs fik tæv - dog uden at stikke af. I løbet af de næste par ture dræbte Lord+Immortals mine Havocs, en Marine squad og mine Bikes, som ikke kunne lave 2 wounds på en scarab i nærkamp. Jeg lavede 8 wounds, men Thomas savede 7. Det kostede så min Bikes livet.
På den anden flanke rykkede mine tropper nogenlunde planmæssigt frem. Min Rhino blev skudt, men mine assaulttropper fik fat i den første squad Necrons og fik hurtigt gjort det af med dem. Min ene Lascannon squad fik også skudt Monolitten ned, hvilket lettede min situation lidt.
Thomas fik halvdelen af sine reserver i tur to, men holdt dem væk fra min flanke, som var lidt for farlig for ham. Mine Raptors fik fat på Destroyers og fik dem dræbt i nærkamp. Jeg fik så consolideret ind i den squad Necrons som stod ved siden af. De kostede dog et counter-charge fra Tomb Spyderen, som dræbte et par Raptors. Jeg forlod kampen og så fik jeg en hjerneblødning. Mine skydesquads forsøgte at skyde Tomb Spyderen men kunne kun tage et wound af den. Så dummede mine Raptors sig og skød på Tomb Spyderen. To plasma pistols var nok til at dræbe den og jeg strandede mellem to squads Necron Warriors. Lidt rapid fire senere og mine raptors var væk. Der smed jeg sejren væk. Men pyt - jeg har ikke spillet længe.
Det lykkedes mig dog at hive en uafgjort hjem, da min Lord kunne assaulte Immortals og tage dem under halv styrke. Det betød at mine Terminators og Dreadnought var i The Beachhead sammen med en squad Necrons og Flayed Ones. Det betød en uafgjort. Det var godt at få spillet igen efter en længere pause og jeg tror nok missionen fungerer fint nok.