Øjeblikket inden angrebet

Mikael og jeg spillede et fiktivt slag ved Dybbøl i foråret 1848. Jeg havde kommandoen over de slesvig-holstenske styrker. Jeg havde 8 bataljoner infanteri og et par artilleribatterier på selve Dybbøl-højderne. Desuden havde jeg en forpost af to jægerkorps ved Dybbøl Mølle og i en mindre skov foran bakkerne. Jeg havde også en reserve af fire bataljoner infanteri fra Forbundsdivisionen - to fra Mecklenburg og to fra Oldenburg.
Mikael havde kommandoen over de danske styrker som skulle forsøge at indtage Dybbøl-højderne. Han havde 13 bataljoner infanteri, 3 batterier artilleri og 8 eskadroner rytteri.
Danskerne gik frem mod højderne og fik hurtigt med en effektiv kannonade presset det ene jægerkorps væk fra Dybbøl Mølle. Danskerne venstre flanke under gik hurtigt frem og fik lagt pres på de slesvigske styrker ved Dybbølbjerg. Det gjorde det nødvendigt at kalde reserven frem. Men der var åbenbart kommunikationsproblemer mellem den slesvigske overgeneral og tropper fra Mecklenburg og Oldenburg. Reserven flyttede sig ikke og initiativet lå stadig hos danskerne.
Danske linietropper angreb den slesvigske stilling ved Dybbølbjerg og fik presset slesvigerne væk fra bakken (dog glemte vi at de var defended og skulle være sværere at ramme. Men pyt.). Der opstod nu en hård kamp, da slesvigerne forsøgte at modangribe. Det lykkedes dog aldrig for dem, da de danske styrker havde høj moral. Det slesvigske modangreb blev mere og mere opgivende og bar præg af desperation.

Højre flanke kollapser

På slesvigernes venstre flanke gik det noget bedre i slagets første timer. De danske liniebataljoner blev sinket af ild fra jægerkorpsene og artilleribatteriet på bakken. Efter noget tid kom der dog gang i de danske styrker og marchkolonnerne foldede sig ud i linieformation. Det var omtrent samtidig med at de slesvigske styrker på højre flanke kollapsede. Det var nu op til tropperne på venstre flanke at redde dagen. De modangreb de danske styrker foran bakkerne. Det blev desværre med samme resultat som på højre flanke. De slesvigske styrker tog tab uden at få noget ordentligt resultat for dem. General Bonin måtte se i øjnene at slaget var tabt og han måtte trække sig fra slagmarken.
Det var et godt slag vi havde. Mikaels terninger var med ham for en gangs skyld og mine var ikke af samme kaliber. Jeg fejlede en del vigtige command checks på de værst tænkelige tidspunkter. Derfor nåede mine reserver ikke frem før forreste linie var kollapset. Fejlede command checks betød også at jeg ikke kunne koordinere mine modangreb og de løb derfor ud i sandet. Trods det dårlige resultat for mig var det fint nok. Reglerne fungerede fint og vi huskede på lidt flere ting. Næste gang husker vi nok det meste.

Den første fremrykning

Mikael og jeg spillede et fiktivt slag hvor danske styrker engang i sommeren 1848 mødte slesvig-holstenske styrker forstyrkede tyske forbundstropper. Jeg tog kommandoen over de danske styrker som bestod af cirka 13 bataljoner infanteri, 3 rytterregimenter og 4 batterier kanoner. Mikael havde 16 bataljoner infanteri, 2 rytterregimenter og 2 batterier.
Jeg begyndte min fremrykning som skete stille og roligt. Mine to brigadekommandører på mine fløje viste sig ikke at høre til blandt de bedste officerer. Gang på gang fejlede jeg kommandorul, så min fremrykning gik i stå. Det smittede åbenbart, da min overgeneral også begyndte at lave fejl. Måske skulle mine tropper havde været samlet i større enheder.
I mens rykkede de slesvig-holstenske tropper frem i fem store brigader. Den tyske brigade rykkede hurtigt frem og foldede sig ud i linieformation overfor mine tre jægerkorps som var i front. Det var lidt for stor en mundfuld at håndtere for mine jægere. De fik dog hjælp af to batterier kanoner, som hjalp til med at holde de tyske tropper væk.
Heldigvis for mig kludrede de slesvigske ledere også i det. Blandt andet tog det fire forsøg for at få en kanonbatteri bragt i stilling på en bakke som dækkede midten af slagmarken. Men de fire bataljoner som stod på midten kunne beskytte fremrykning for resten af den slesvig-holstenske hær.

Overmagten er for stor

Mine tropper kom aldrig rigtig i gang. Min venstre fløj nåede ikke at flytte sig ret langt før den blev rullet op af de slesvigske styrker. Mine to kanonbatterier i midten blev også overraskede af det slesvig-holstenske rytteri. Efter nogle forsøg på at indtage midten kollapsede mine angribende bataljoner og kommandøren for de danske styrker måtte se nederlaget i øjnene og trække sig fra slagmarken.
Det var dog et skægt slag og Warmaster reglerne - med et par ændringer - fungerede da også ganske fint. Desuden så det rigtig godt ud på bordet med mange tropper. Og i 6mm ser det ud som to hære der møder hinanden.

Rød mod rød - Word Bearers vs. Tyranids

Jeg spillede fire spil 40K i FROBs traditionsrige 40K-turnering Haywire, som jeg havde arrangeret. Jeg spillede med en fair Chaos-hær bestående af Sorceror Lord, Possessed i Rhino, Plasma Marines i Rhino, 2 Lascannon squads, Daemonettes, Bikers, Heavy Bolter Havocs og en Lascannon Dread.
Mit første spil var The Taking of Hill 123 mod Morten Loofs Black Templars. Det var et rigtigt godt og tæt spil med masser af manøvre. Indtil Mortens sidste skud i spillet førte jeg med 1 quarter. Hans Land Raider Crusader lavede 4 wounds på mine 6 Daemonettes. Jeg skulle bare klare et save for at vinde spillet. Men sådan skulle det ikke være og jeg tabte.
Andet spil var Battle in the Eye of Terror mod Christian Bech som havde lånt mine Tyranids. Som sidste gang lykkedes det ikke for Christian at få støttet sine små tyranider med de store. Heldet var heller ikke helt med ham - han mistede to enheder på Deep Strike. Så en sejr til mig.
Tredje spil var Don't Kill the Messenger mod Kenneth Biirsdahls Tyranids. Det gik slet ikke. Hans hær havde for mange trusler til at jeg rigtig kunne gøre noget ved den. Mine terninger var heller ikke for gode. En sejr til Kenneth.
Fjerde og sidste spil var Best of Three mod Lars Krieglers Daemonhunters. Det så godt ud indtil min Sorceror Lord, Possessed og Biker Champion assaultede en Grey Knight Grand Master og en enkelt Grey Knight Terminator. Den kamp burde jeg kunne vinde, men heldet fulgte ikke den tapre. Mine folk fik tæv og dermed vendte spillet til Lars' fordel. Et nederlag til mig.
Men det var et godt arrangement og folk var tilfredse. Resultater er her.

Chaos Space Marine Havocs

Jeg har malet nogle flere Havocs til mine Word Bearers. Farverne er Vallejo Gory Red, Goblin Green, Bonewhite, GW Boltgun Metal, Chestnut Ink, Shining Gold, Bronzed Flesh.

Overblik over tur 3

Jeg spillede et slag med min Chaos-hær mod Christian som havde lånt mine Tyranider. Så kunne han lige nå at prøve hæren en enkelt gang inden Haywire VI. Jeg havde Sorceror Lord, Possessed i Rhino, Plasma Marines i Rhino, 2x6 Marines med Missile Launchers, 6 Daemonettes, 6 Bikers, 8 Heavy Bolter Havocs og en Lascannon Dread.
Christian havde flyvende Hive Tyrant, Hive Tyrant med Venom Cannon, 2 Lictors, 2x16 Spinegaunts, 2x14 stærke Hormagaunts, 7 Ripper Swarms, 8 Stealers, 2 Raveners og en Carnifex med Venom Cannon.

Det startede skidt ud for Christian. Min Heavy Bolter Havoc squad gav tre wounds til den flyvende Tyrant. Det var uheldigt. Han burde kun have taget et wound. Det var ellers en OK deployment. Risikoen for wounds var ikke stor og han kunne hoppe hen bag den centrale skov. Derfra kunne han true alle tre objektiver.
I begyndelsen af slaget stod jeg stille og skød uden den store effekt. Christian rykkede frem og fik hurtigt bundet nogle af mine enheder i kamp. Det så meget lige ud de første 3 ture, men så vippede det til min fordel. Christian kunne ikke støtte sine små bæster i nærkamp med de store. Det gav mig så mulighed for at skyde dem ned. Desuden kunne Christians Carnifex ikke tage min Dreadnought ud. Det var også lidt uheldigt. Det kostede både Carnifexen og den flyvende Tyrant.
Så var der pludselig ikke så mange scoring Tyranid enheder tilbage. Det gav mig sejren. Det var dog ikke fordi jeg havde specielt meget tilbage på bordet. Vi slog store huller i hinandens hære. Men et udemærket spil, hvor Christian forhåbentligt fik fat i de grundlæggende træk ved hæren.

Baccus 6mm Mecklenburg & Braunschweig

Så er der flere forstærkninger til slesvig-holstenerne. Denne gang to bataljoner hver fra Mecklenburg og Braunschweig.
Farverne er GW Regal Blue, Fortress Grey, Boltgun Metal, Skull White, Sunburst Yellow, Dwarf Flesh, Coat d'arms Beige Brown og Vallejo Gory Red.

Carnifex

Jeg har malet en Carnifex mere til mine Tyranider. Så har jeg noget at skyde med. Den er GW Dark Angels Green som er drybrushed med GW Jade Green. Benpladerne er Coat d'arms Khaki, GW Chestnut Ink og Vallejo Bone White. Øjnene er Vallejo Gory Red.

Den tynde, hvide linie

Jeg spillede 1500pts Riggers mod Asbjørns Tyranids. Jeg havde Librarian, Dreadnought, Crusader og de sædvanlige 3 Terminator squads.
Asbjørn havde flyvende Tyrant, 3 Warriors, 2x9 Genestealers, 10 scuttling Termagants, 16 Spinegaunts, 14 Hormagaunts, 4 flyvende Warriors og en assault Carnifex.
Asbjørn fik hurtigt rigget de to objektiver længst væk fra mig og fik rigget det tredje neutrale i tur 2. Imens måtte jeg bare koncentrere min skydning om de hurtige og de farlige tropper. Det lykkedes også meget godt. Hive Tyranten fik et par wounds fra min Dreadnought Lascannon og stormboltere er gode mod gaunts og genestealers. Det lykkedes dog for halvdelen af hormagaunts at assaulte min ene enhed terminators, som dog vandt kampen. Hormagaunts var dog i synapse range og det gav Hive Tyranten mulighed for at assaulte dem også. Det kostede det meste af en squad og mine assault terminators counterchargede. Deres assault gav dog ingen wounds på Tyranten, men ned kom han efter et par runder. Derved kunne de overlevende terminators consolidate og rigge det sidste objektiv.
Til sidst i spillet lykkedes det mig at få skudt alt synapse væk, så gaunts var begrænset effektive. Undervejs i spillet lykkedes det min Librarian at miste to wounds til Perils of the Warp. Han skal nok hjem og læse lidt på lektien.
Men et godt og underholdende spil som endte uafgjort.

Baccus 6mm Hannover & Oldenburg

Så har jeg malet fire bataljoner infanteri mere. Denne gang fra to af de tyske småstater som kæmpede på slesvig-holsternes side: Hannover og Oldenburg.