15mm DBA Early Imperial Romans

Så kom jeg i gang med at male igen. Det er også mere end tre måneder siden jeg har haft en pensel i hånden. Jeg speedpaintede lige en DBA hær jeg havde til at ligge. Det tog ikke meget mere end 2-3 timer, hvis man fraregner de knap fem år figurerne har ligget i skuffen. Jeg grundede dem sort, drybrushede hvid på og malede derefter grundfarver på. Til sidst fik de en omgang med trylletussen - Chestnut Ink - og så var de klar. Baserne er forskelligt størrelse sand malet Tan Earth og drybrushed med Pale Sand. En omgang static grass og det ser ganske hæderligt ud.

Et HIT og man fortryder Deep Strike...

Kean og jeg spillede et 2000 points slag. Det var en god lejlighed til at få testet min Warcon mission Battle in the Eye of Terror. Vi spillede den dog som objektivmission uden VP, da vi begge foretrækker den type missioner. Vi havde begge OK hære med lidt af det hele. Jeg fik lov til at vælge hvem der skulle starte, hvilket jeg besluttede at gøre selv. Det valgte jeg, trods at det typisk er bedst at slutte i den type missioner, da jeg så kunne se om det var nat inden jeg bevægede mine motorcykler ud i det åbne.
Jeg koncentrede mit Heavy Support, så det kunne dække objektivet. Jeg havde et par Rhino squads med characters i på min venstre flanke. Højre flanke var besat af motorcykler og en stor enhed infiltratingn chaos marines. Keans IG var spredt godt ud over hele deploymentzonen, dog med størstedelen af hans køretøjer på min venstre flanke.
Der er ikke så meget at sige om selve slaget ud over at vi begge tog en flanke hver i midten af spillet. Så gik det hastigt ned af bakke for mig. Mine tropper fik læsterlige klø, da de ikke var voldsomt gode til at ramme eller skade Keans IG. Mine missilelauncher-bevæbnede tankhunter havocs og min lascannon predator skød to ture på en Leman Russ uden så meget som at ridse lakken. De tre Leman Russ tanks var derimod ganske flinke til at rulle HIT.
Men det var heller ikke så vigtigt hvem der vandt. Vi var enige om at missionen fungerede ganske godt selvom der var en del tilfældighed involveret. Specielt muligheden for at fjerne en enhed fra bordet og straks deep strike den ind igen gav spændende taktiske muligheder. Den skal vi klart spille igen.

Vi var en mindre gruppe i går som skulle prøve at spille 40K Kill-Team. Jeg endte med at spille mod Frede. Vi spillede den 3. mission hvor man skal lave et breakthrough og bringe mindst en model ud på midten af den modsatte bordside. I begyndelsen synes jeg de 15 Chaos Space Marines som stod rundt omkring på bordet så lidt skræmmende ud. Mit Kill-Team bestod af 6 CSM med bolters, 1 med Plasmagun og 1 champion med powerfist. De havde alle sammen silencers på deres våben.
Jeg startede ud med at snige mig rundt ude på min højre flanke og forsøgte at trække Brutes væk når jeg fik kontrollen over dem. Det lykkedes ikke helt så godt som jeg kunne ønske. Jeg forsøgte at skyde en tremands Brute squad væk så jeg kunne snige mig forbi, men der stod en enkelt tilbage. Det betød at der var flere Brute squads som kunne rykke tæt på og så gå i kamp. Det holdt mit team tilbage, men jeg fik til sidst dræbt alle Brutes og fik dermed en sejr.
Derefter byttede vi og spillede den samme mission igen. Frede havde et Kill-Team af 5 Nurgle CSM. Denne gang var det hurtigt overstået. Jeg rullede konsekvent højt og havde dermed kontrollen over mine Brutes. De kunne så rykke samlet hen til Fredes Kill-Team og tæske dem. Mine terninger vandt det for mig denne gang.
Det var egentligt meget skægt at prøve. Det er noget anderledes end at spille almindeligt 40K. Jeg tror det som gør det godt er den tilfældige måde - specielt i begyndelsen - hvorpå man får kontrol over sine Brutes. Men jeg tror nu det er bedst at bruge bløde tropper som Guardsmen, Guardians, Dark Eldar Warriors etc. som Brutes. Space Marines er lige hårde nok. Det er lidt skidt når ens Kill-Team skyder alt hvad de kan på en gruppe Brutes uden at kunne udslette dem. Så jeg tror spillet bliver bedre med blødere Brutes.

For afvekslingens skyld spillede Frede og jeg Warhammer Fantasy Battle. Vi stillede hver især med 1500 point, da vi begge var noget rustne i reglerne. Jeg havde tre blokke dværge med characters i, crossbowmen, miners, stone thrower og en kanon.

Dværge mod Orker

Jeg synes slaget startede godt ud. Jeg fik dræbt Fredes giant med kun to kanonskud. Ret heldigt. Uheldigvis for mig kunne jeg ikke få skudt hans to enheder wolfriders væk. Så det kostede mig mine flanker og et par enheder pga. manglende rank bonus. Heldigvis for mig klarede Frede ikke en eneste leadership test og var hårdt ramt af animosity. Så vi spillede uafgjort. Men crossbowmen er simpelthen for dårlige pga manglende evne til at dreje og skyde. Så der skal nok handgunners eller organ guns eller flame cannons på flankerne til at tage fast cavalry ud. Men det var nu skægt at prøve at spille WFB igen.

Jeg var til miniturnering i Minatyr. Det var 1700 point uden begrænsninger, så jeg ville prøve min Deathwing hær ikke fordi den var god, men fordi jeg så kunne stille med 15 terminators og 3 land raiders.
I mit første spil spillede jeg mod John og hans Eldar flyvende cirkus. Der var reelt set ikke meget jeg kunne stille op mod en af de værste modstandere for Deathwing. Brightlances og starcannons er ikke rare. Så det kom ikke som nogen overraskelse at jeg tabte. Vi havde begge valgt en mission, hvor vi fik ekstra VP for at ødelægge units helt.
I mit næste spil skulle jeg møde Michael og hans IG. Han havde drop troops doktrinen og var mand nok til at vælge en mission hvor han fik bonus point for at have units i min deployment zone. Jeg valgte at slå Michaels commander ihjel.
Jeg spillede lidt forsigtigt i starten, da Michael havde en demolisher som jeg ikke turde rykke alt for tæt på. At den var dækket af en lascannon antitank squad gjorde det ikke bedre. Slaget bølgede frem og tilbage med masser af svære beslutninger. Men sådan er det når man ikke har så mange ressourcer at gøre godt med. Det lykkedes dog for min grand master og hans command squad at nå over slagmarken og gå i kamp med en flok lascannon gunners. De formåede også at modstå et charge fra en stor gruppe rough riders primært fordi mine tropper var i cover. Det betød at min grand master kunne gå i kamp med command HQ'et og slå Michaels leder ihjel. Det var dog ikke uden omkostninger. Jeg mistede et par terminator squads og land raiders. Men Michael mistede også mere eller mindre hele sin hær. Slaget var tæt, men de 1750 bonus VP jeg fik for at slå IG commanderen ihjel gav mig sejren. Godt spil.
Til sidst spillede jeg mod Nicolais fodorker. Han havde ændret sin standardhær en smule efter et par slag mod Nicolai A. Men det var i høj grad et spil med kvalitet imod kvantitet. Nicolai skulle slå min grand master ihjel og jeg skulle tage tre objektiver. Det gik OK i starten hvor jeg fik stoppet hans trukk boys med et par gode skud med assault cannons. Men jeg kunne desværre ikke få stoppet alle orkerne i tide og de nåede min grand master. Han fik på uhøfligste vis så tæv. Så det var ikke nogen overraskelse at jeg tabte. Men et godt slag.